Google Ads i 2022 - Del 3 Google shopping

Jeg har i denne blog gennemgået en del af de trends, som Google i øjeblikket har fokus på, og hvad det gør ved dine muligheder for at få mest ud af dine annoncer. Du kan læse del 1 og del 2 her.

I dag vil jeg diskutere lidt omkring de ændringer og forventninger der er til Google Shopping i 2021.

google shopping - Wuo - blog

Google Ads i 2021 – Opsummering

Google Ads har i 2020 undergået en del optimering på hele det basiske samspil mellem opsætning og optimering. Opsætningen af annoncer bliver gradvist mere og mere essentielt i forhold til den løbende manuelle optimering og justering på annoncegrupper, kategorier, bud, søgeord etc etc.

Google er i færd med at optimere hele Google Ads opsætningen til at fungere så meget som muligt igennem machine learning. Machine learning er den funktion, som sætter Google i stand til selv løbende at indsamle data, og optimere på annoncer for at få det maksimale ud af dem.

Jeg har i denne blog gennemgået en del af de trends, som Google i øjeblikket har fokus på, og hvad det gør ved dine muligheder for at få mest ud af dine annoncer.

Google Shopping i 2022

2020 var som bekendt, et relativt uforudsigeligt år, hvilket har sat sine spor på Google Shoppings mekanismer. Det giver god mening at Googles algoritme er baseret meget på brugeradfærd. En global nedlukning har derfor gjort brugernes generelle shopping adfærd sværere at forudsige. Endnu værre er det blevet med inflation og usikkerhed på energi- og forbrugermarkedet. 

Det kan få dig til at tænke at tiden er til at spare, men det er faktisk farligt. Når kriser opstår og forbrugeres rådighedsbeløb mindskes. Er det enormt vigtigt blive set af de forbrugere der er. De fleste virksomheder der drejer nøglen om under en krise, gør det fordi at de ikke har gjort sig synlige nok og derfor ikke vurderes som relevant, eller vurderes som mindre relevant end en konkurrent.

På trods af denne uforudsigelighed, så er der stadig masser at lære fra brugernes adfærd i 2020 og 2021 , og hvilke mekanismer, som der er gode at have fokus på i fremtiden når du annoncerer med Google Shopping.

En god måde at være tilstede på, er at have fokus på det begreb som vi på godt dansk kalder ‘omnichannel marketing’.

Omnichannel marketing

Ordet ’omni’ er et latinsk ord, og betyder ’alle steder’. Inden for marketing henviser begrebet derfor til at brugeren bliver ledt på en rejse igennem flere platforme. Kundernes brugeradfærd bliver stadigt mere og mere omni-baseret i forbindelse med køb af varer på nettet.

For at en virksomhed skal få mest ud af sine annoncer, skal der derfor være fokus på optimering af en komplet leveringskæde, som samler data fra f.eks. online annoncering, email, sociale medier, enheder, in-store salg, kundecenter etc. Alt denne data kan benyttes til at perfektionere Googles forståelse for målgruppen.

Disse data kan b.la. bruges til opsætning af remarketing annoncer, opsætning af in-marketing audience, og meget mere. Fik jeg nævnt at Google benytter machine learning til at prissætte buddene ved hver enkel unik auktion? Des mere komplet data Google har, des bedre kan de benytte disse data til at optimere på kontoen.

Tænk hele brugerrejsen

Fra kunden ser produktet på Google shopping til de køber det, kan der gå meget galt. Sørg for at der ingen forhindringer er eller undskyldninger for ikke at færdiggøre købet.

Jannik Vinther-Jensen
Jannik Vinther-Jensen

Modificeret 18-10-2022

En bekvemmelig brugerrejse

Ifølge en undersøgelse fra Google, så værdsætter de fleste kunder en effektiv og komfortabel brugeroplevelse af et køb mere end selve prisen. Hvilket betyder at det gør Google også, da deres funktion er at hjælpe kunderne bedst muligt.

Vidste du det?

Brugerrejsen er vigtigere end prisen. En komplet og effektiv streamlining af checkout er altafgørende for en succesfuld webshop, og for at dine Google Shopping annoncer skal have en fornuftig konverteringsrate. Du kan have de bedste annoncer i verden, men hvis checkout er langsom, uoverskuelig eller noget tredje, så mister du en lang række kunder på vejen.

Google Shopping bruges stadig som før

Selvom brugeradfærden er uforudsigelig under corona, så har det ikke stoppet e-handel. Tværtimod så handler en stor del af brugerne stadig online. Ifølge Google så er der en stor del af brugerne, som bliver inspireret af shoppingannoncer, da de kan minde en bruger om at der er noget de mangler at købe eller har glemt. Shoppingannoncer kan derfor godt fungere som en assisteret konvertering.

Optimer til mobiltelefoner

Trenden med mobiltelefoner fortsætter ufortrødent. Flere og flere brugere foretrækker at handle på mobiltelefoner. I nogle tilfælde er trafikken på webshops helt oppe på 70-75%. Det er derfor utrolig vigtigt for en webshop at være mobiloptimeret både på brugervenlighed og på ydelsesevne. Ifølge Google kan langt de fleste brugere finde på at forlade en hjemmeside hvis den tager mere end tre sekunder om at loade på en mobiltelefon.

Best practice i 2022 – Google shopping

For at få mest muligt ud af dine annoncer i 2022 er det derfor en god ide at benytte omnichannel marketing for netop at være til stede på flere platforme. Brugerne er på mange forskellige platforme, det er derfor vigtigt at du også er det. Ikke nok med det, men det skal hænge sammen, og disse data skal benyttes til at optimere Google Shopping.

En anden trend som er vigtig at have med er at det ikke kun er shoppingannoncerne, som skal køre optimalt for at maksimere potentialet for salg. Det er essentielt at checkout er streamlinet, så kunderne får en hurtig, effektiv og glidende overgang fra de tilføjer varen til kurven til varen er købt. Hvis der er det mindste bump på vejen her, så kommer du til at miste omsætning. En sidste ting er at denne rejse skal være optimeret til mobiltelefon, da de fleste kunder handler på mobilen.

Hvis du har tid, så er du også meget velkommen til at læse videre på del 4, der handler om lokale butiks beholdningsannoncer. 

Vil du have professionel hjælp med din Google ads?

Hos Wuo’s har vi erfarne SEM-specialister in house, som kan tage sig af din Google ads konto og omni-channel strategi. Vi kan sørge for at din Google shopping er sat korrekt op. Du skal være velkommen til at kontakte os og høre mere.