Omnichannel strategi på din WordPress hjemmeside

Denne artikel er for dig, der vil flytte din virksomheds WordPress hjemmeside, fra at være en af de små fisk i dammen, til at søge at kæmpe blandt de store hajer i branchen.

Vi vil komme ind på Omnichannel strategi, hvad det er og hvorfor det skal til, når du skal flytte din virksomhed fra at være i opstartsfasen, til at gå i offensiven og kæmpe om en større del af markedet.

Omnichannel strategi artikelbillede
Jannik Vinther-Jensen
Jannik Vinther-Jensen

- SEO-Specialist
Skrevet 14-12-2022

Hvad er en Omnichannel strategi? 

Omnichannel er strategien hvor din virksomhed skal konkurrere og være tilgængelig på alle kanaler hvor det er muligt og ikke kun Google.

Det er på nettet, fysisk, på sociale medier, ved hjælp af PR, igennem ads, på fysisk print, telefonisk og i de tilfælde hvor det giver mening med affiliate marketing og apps.  

Omnichannel er en sammentrækning og betyder ”på tværs af alle kanaler”. Det beskriver hvordan at strategien baseres på tilstedeværelse der skaber mere brand awareness og udbygger tilstedeværelsen for virksomheden. 

Omnichannel strategi kræver som udgangspunkt en fysisk salgslokation 

En fysisk salgslokation har historisk set god synergi. Som mennesker har vi en tendens til at henvende os i butikken, også selv om vi shopper online.

Derfor har man i nogle brancher f.eks. det der hedder “klik og hent” hvor du shopper og køber online, men henter og bekræfter salget i butikken. 

Har du allerede en fysisk lokation er det intet problem, hvis ikke, så er det tid til at analysere om en fysisk lokation kan give dig en fordel, om der er et sted hvor en fysisk lokation i din branche, har et højt antal af behov, du kan stille med en strategisk placering.  

Der er få tilfælde hvor en fysisk salgslokation ikke giver mening og selvom at du kan overleve med en simpel lagerlokation i opstartsfasen så vil du, når din webshop rammer en vis størrelse, få behovet for en fysisk salgslokation.

Det gælder ikke kun webshops, men også service orienteret B2B salg – her er en fysisk lokation også vigtig for møder, bekræftelse og tillid fra dine kunder. 

omnichannel grafik

Spangsberg og omnichannel strategi 

Spangsberg gjorde noget meget smart, da de skulle lave deres omnichannel strategi. Spangsberg havde i sin tid kun sin fabrik hvor de solgte deres produkter direkte via B2B salg til indkøbsbutikker (Bilka, Føtex osv).

Spangsberg laver så en række fysiske lokationer hvor de sælger outlet af deres produkter. Disse fysiske lokationer skabte omnichannel værdi samtidig med at Spangsberg ikke tabte penge på deres normale salg. 

På denne måde fik de etableret fysiske lokationer, de fik spredt sig ud på Google My Business og de fik bedre søgeresultater på lokale søgninger på Google.

Før var det kun grosister eller folk der ville vide noget om Spangsberg som firma, der søgte på dem på Google, men nu søger folk efter de her fabriks-outlet-butikker og deres information som åbningstider.

Det har uden tvivl sprængt søgningerne på Spangsberg og givet dem en stor fordel, når det kommer til søgning på især flødeboller. Samtidig med at få en del af det direkte B2C marked, hvor de før kun har leveret til B2B. 

 

Hvad skal jeg have styr på, før du starter på en omnichannel strategi? 

  • Du skal have helt styr på din virksomhedsidentitet og formål 
  • Du skal have en dyb viden om din målgruppe(r)  
  • Du skal have lavet en detaljeret brandstrategi 
  • Du skal lægge en dybdegående plan for virksomhedens infrastruktur 

Hvilke omnichannel kanaler findes der?

Fysisk lokation:

En fysisk lokation giver mening i langt de fleste tilfælde. Der er en procentdel af dine kunder der gerne vil se dit produkt inden de køber. Det kan også være en viden/servicebank, hvis du sælger rådgivning eller services der kræver stor involvering.  

Nu flere fysiske lokationer du har, nu nemmere er det at blive søgt op på Google lokalt. Så længe at du har udfyldt din Google My Business for hver afdeling. Ideelt set kan du have forskellig adresse til din hjemmeside og din fysiske virksomhed, hvis dette er tilfældet. 

Her lægges også strategien for infrastruktur i virksomheden. 

Fysisk print:  

Pamfletter, visitkort, flyers, plakater i byen, print på busser, vareprøver med dit brand på, julegaver og merchandise. Du behøver ikke benytte dig af alt, men overvej hvilke fysiske print kanaler der giver mening for din virksomhed. 

De fysiske print kan være til messer, til salg rundt omkring i byen eller til at holde dit brand top of mind hos dine forbrugere. Prøv at tænke i værdier du kan tilbyde kunderne med denne form for reklame. 

Tryk reklamer er ikke dødt, men man skal være mere kreativ og det hjælper virkelig at give kunden noget med dem. 

Det kan f.eks. være rabat, eller en grafisk oplevelse, eller en løsning på et problem, du ved din målgruppe har.

Sociale medier:

Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube, TikTok. Vi har rigtig mange sociale kanaler som kan bruges i dag, når vi ønsker at nå ud til vores målgruppe og der kommer kun flere fremtiden. 

Det handler om at identificere hvilken eller hvilke platforme vores målgruppe befinder sig på. Her kan man så lave en kombination af organisk og betalt marketing, som rammer forbrugeren. Her er videoer rigtig effektivt. 

Det er mest effektivt at lave content som giver folk lyst til at kommentere og dele, så det er med denne vinkel, at du skal tænke på din indsats på sociale medier. 

 

Online marketing:

Du skal have styr på din indsats på Google. Du skal sørge for at dine kampagner kører på Google ads og at disse er opsat korrekt, at de følger dit budget og at du faktisk får konverteringer ud af det du betaler. 

Du skal vælge hvilke sociale medier du skal markedsføre betalt på og hvilken slags markedsføring det skal være, samt hvilken konvertering du ønsker og i hvilken mængde i forhold til dit budget.  

Du kan med fordel tænke i marketing ud fra din funnel og lave markedsføring til hvert trin i din funnel, for at følge dine forbrugere igennem hele beslutningsfasen og forhåbentligt kunne reaktivere dem igen til nye køb. 

Videoer med undertekster er effektive. Der skal selvfølgelig være noget interessant og helst sjovt indhold i dine videoer og de skal være relevante. Især hvis du kan lave videoer som folk taler om eller deler, så har du en effektiv markedsføringsstrategi for videoer. 

Er du en webshop?  

Så skal du have en Google Shopping kampagne der viser dine produkter igennem Google med priser, og vær ekstra opmærksom på, at her konkurrerer du med dine konkurrenter direkte på prisen. 

 

Website:

Her handler det om din overordnede strategi for din hjemmeside. Din virksomhedsidentitet på nettet, din hjemmesides udseende, design og funktionalitet, samt hvilke services der ydes og hvordan at du vil fuldføre salg over nettet. Overvej også gerne dit Logo som du kan læse om i vores artikel her. 

 

Content marketing: 

Content marketing handler blandt andet om det indhold som findes på din hjemmeside. Det er her, at dit SEO-arbejde hører hjemme. Der er tale om tekst, videoer, blogs, evt. en podcast. 

Google foretrækker problemløsning, enten via tekst, guides, videoguides eller helt andre måder at løse problemer på. Nu mere du kan løse dine læseres problemer, som relaterer sig til din branche, nu bedre. 

Nu dybere du kommer i emnerne og nu mere content du får lavet, nu større chance er der for at Google gør dig til ”topical authority” på et emne. Det betyder at du er eksperten og derfor autoriteten på emnet, det betyder høj rangering af Google, for Google ønsker, at give deres brugere content af høj kvalitet og troværdighed, så hurtigt som muligt.  

Google foretrækker at folk kan følge dit content, med så lidt opmærksomhed krævet som muligt. Derfor foretrækker Google faktisk at du laver videoer, frem for tekst og endnu bedre bliver det, hvis du også har mulighed for kun at vælge lyd (podcast). Det skyldes at disse medieformer bare kræver mindre koncentration fra brugeren. 

Vi anbefaler at læse mere i vores artikler om SEO. 

 

E-mail:

Via E-mail marketing finder du dine mest dedikerede kunder, og dem der aktivt har valgt at læse dine tilbud og på jævnlige tidspunkter, modtager dine tilbud direkte i modsætning til bred marketing. 

Med E-mail som en del af omnichannel strategi, handler det om at skabe mersalg eller salg via dine loyale nyhedsabonnenter. 

Det handler om at kunne tilføje nye kunder til dit nyhedsbrev, det handler om at fastholde dem og så er E-mail marketing er rigtig god metode til at kunne motivere til køb.  

E-mails bruges til nyhedsbreve og tilbud, det har vi fået lov til at sende direkte til læserens indbakke. Her opretter vi forskellige forløb, som nyhedsabonnenterne kommer igennem hver især. Disse forløb kaldes E-mail automation og sørger for at segmentere i dine nyhedsabonnenter.  

En læser kan være på flere forløb, alt efter hvad man har planlagt nyhedsbrevet til at registrere dem på og hvilken segmentering man har valgt at følge. Et forløb eller flow i din E-mail automation, kan være et flow for velkomst, som der kommer efter kundens første køb. 

Der kan også være et flow for at de har meldt sig til en VIP-klub, et for at kontakte dem på deres fødselsdage og et for mærkedage med specielle tilbud. Du kan opsætte strategiske flows som passer til dine kunder og din branche. 

Det er vigtigt at nyhedsbrevene giver læseren værdi. Et nyhedsbrev kan hurtig ignoreres, derfor skal det bruges med omtanke og med måde. Det er vigtigt at modtagere ikke bliver trætte af eller utilfredse med nyhedsbrevet. Så indtænk god værdi, gode tilbud, rabatpriser og brugbar viden. 

 

Telefon: 

Her er der tale om kundeservice generelt. Det kan være support, rådgivning eller generel problemløsning.  

Er kunderne B2B eller er vi en fagforening eller et forsikringsselskab, kan her også være opsøgende salgsstrategier. 

Du kan bruge telefonisk kontakt langt mere i din omnichannel strategi end du tror. Du kan f.eks. skaffe nyhedsabonnenter direkte via telefonisk kontakt, hvilket også viser sig den mest effektive måde at skaffe abonnenter på.

Dvs. At selvom dit salg måske ikke bæres direkte af telefonisk kontakt, så kan det føre til mersalg efterfølgende via gode tilbud i dine nyhedsbreve. Igen inkorporeres ideen om at sprede sin kommunikation ud på flere kanaler. 

 

PR:

Her tænker du måske, jamen er det ikke kun store virksomheder der bruger dette? Det er det faktisk ikke. PR er beskeder om det interne, som du deler ud til befolkningen. Aktieselskaber bruger dette meget.  

Med en omnichannel strategi, bruger man dette felt til at sikre sig at virksomhedsnyheder bliver delt på siden, igennem et form for nyhedsfeed, der informerer vores besøgende om at der er aktivitet i firmaet. 

Det kan være en ny ansættelse, årsregnskabet, en pris man har vundet, et nyt samarbejde og meget mere, der egentligt ikke handler om at give viden om andet end firmaet i sig selv. 

Det beviser at der er aktivitet i dit firma, og at du tænker over dit udtryk udadtil. 

 

Influencer/affiliate marketing:

Her er der tale om folk der bliver betalt for at sprede budskabet om din virksomhed, eller produkter du sælger. På forskellige sociale platforme eller bare på andre hjemmesider.

Det er ikke alle virksomheder hvor dette giver den ønskede værdi, så derfor er dette et emne, hvor der er behov for vurdering, inden man inkluderer det i sin omnichannel strategi. 

Men det er værd at sige, at affiliate marketing har udbredt sig til at blive ekstremt populært, specielt via sociale medier og YouTube i moderne tid. 

 

App: 

Er der behov for en app til dine kunder, til en ekstra mobil shop eller til drift af virksomheden som påvirker salg eller markedsføring? Så er det her det hører hjemme.  

En app er også med til at sikre fastholdelse. Befolkningen bruger mobilen i længere og længere tid dagligt, så at få lov at have en app på deres telefon, er en invitation direkte ind i deres hverdag. 

Her kan der sendes push beskeder til at aktivere kunderne og det gør det også lettere for kunderne at handle på en platform, der er specialdesignet til at bruge på mobilen. 

Omnichannel funnel

Omnichannel Funnel

Alle dine omnichannel indsatser bør følge overstående funnel og det er vigtigt at have taget stilling til hvilke indsatser der er behov for hvor.

Der kan sagtens være bruger for indsatser på kanaler på flere eller alle trin i funnel. Nogle kanaler, giver det måske kun mening at bruge til et trin, der kan være stor forskel fra virksomhed til virksomhed.

Når du er nået til køb, så er de næste to trin forsøg på at genaktiver kunden i fremtiden . De sender gerne kunden tilbage, til et af de første 3 trin i denne funnel.

Halvårlige eller årlige revideringer

Det er vigtigt at give plads til at være kreativ og til at revidere og adaptere løbende.

Markedet kan udvikle sig, eller der kan være nogen der har fået nye ideer, så det er vigtigt at revidere på strategien med jævne mellemrum.

Der kan opdages nye måder at benytte kanaler på i jeres funnel. Der kan over tid blive skabt en bedre forståelse til hvordan jeres kanaler og virksomhed, sammenspiller med jeres funnel. Generelt er der mange grunde til at revidere strategien løbende.

 

Lad os prøve at tænke ominchannel strategi ud fra teori

Og lave en virksomheds strategi kort, “i teori”.

Lad os tage noget lidt unormalt og sige at vi er en apoteker, der er begyndt at tage kampen op på nettet og nu vil bruge en omnichannel strategi. 

Der findes allerede en lille håndfuld etablerede virksomheder, men nu vil vi gerne ind på markedet og have en del af det. 

Lad os sætte nogle parametre: 

  • Vi vil gerne konkurere nationalt i apoteksbranchen på nettet 
  • Vi vil vokse og sigter efter at blive en stor konkurrent på markedet 
  • Vi er en veletableret apoteker, der har eksisteret i 15+ år med en god økonomi 
  • Vi ser bort fra Matas og kigger kun på direkte konkurrenter 

 

Fysisk lokation (også på Google): 

Vi har allerede et apotek, men nu opretter vi også vores hjemmeside, på en anden lokation, hvor vi vil lave vores weblager, helst gerne i en anden by, så vi kan “sprede os” på landkortet.

På denne måde kan vi have 2 lokationer på Google og få udbyttet fra 2 forskellige lokale lokationer, på de lokale resultater for Google. 

Således har vi større tilstedeværelse på Google. Er behovet for kunden at se et produkt fysisk, kan henvise kunder der gerne vil have personlig service, til vores fysiske lokation. 

Vi vil have 2 separate lagre 1 for butikken og 1 for weblageret. Disse kan fungere igennem et PIM-system med live lager antal, så kunden ved hvor produktet befinder sig og hvor mange der er. 

Så kunden kan købe et produkt til udlevering i den fysiske butik og være sikker på at den er der. Vi kan også lave fysisk afhentning på lageret, for at imødekomme lokale søgninger.

 

Fysisk print: 

Det vigtigste for os er, at når vi sikrer os en ny kunde, så skal vi fastholde den kunde, til at vælge os i stedet for konkurrenterne hver gang.

Derfor skal kunderne vide hvem vi er og vi skal være sikre på, at hvis de har glemt vores navn, kan de have mulighed for at  blive mindet om dette.  

Så her kan vi, som apotek vel at mærke, lave medicin containere og sorterings pilleglas med dage på, med vores firmalogo og navn, som vi giver gratis med til kunder der køber piller og medicin.  

Når kunden sorterer sin medicin vil de så automatisk blive mindet om os og vi kan holde os “top of mind”, til når kunden skal have medicin igen, eller noget andet relateret til vores varegrupper.

Vi kan lave flyers vi sender med ordrer, med tilbud, rabatter eller en skriftlig hilsen til kunden. Dette kan også holde os top of mind hos kunden, næste gang at de skal købe. 

Vi kan lave plakater med tilbud eller første-købs rabatter, hvor der er en QR-kode til at scanne og komme ind på siden og modtage denne rabat, ved at skrive sin mail op f.eks. 

Tænk altid, som udgangspunkt, at du skal sælge eller have en handling, i bytte for værdi. Om det så er en anmeldelse på Google, så forsøg at motivere dine kunder, til at gøre noget, når du giver noget gratis.

Sociale medier:

Her handler det om flere ting. Det handler om at engagerer nuværende og potentielle kunder til aktivt at interagere med firmaet og holde dem involveret i firmaet, i en eller anden grad.

Herefter kan vi igennem konkurrencer og video reklamer, søge at ramme vores ønskede målgruppe og få dem til at kommentere og helst syntes godt om eller følge os. 

Så vi kan få vores sociale kanaler til at vokse, så vi har større indsigt i vores målgruppe og så vi har mulighed for nemmere at komme i kontakt, med dem der allerede er interesseret.

Vi vurderer at vi bør fokusere på voksne mellem 25-50, især kvinder. Der er ingen dybere analyse bag dette udsagn, men vi ved fra vores rigtige kundesager i Wuo, at dette er et meget aktivt marked på især Facebook og Instagram. 

Herunder er det også baseret på vores nogenlunde kyndige indsigt i målgrupper for brancher. Disse mennesker er særligt aktive på de to platforme, den yngre del på Instagram og den ældre på Facebook i største procentdel. 

Indhold på sociale medier

Vi skal fokusere på at holde vores kanaler løbende opdateret. Vi skal ikke bare smide hvad som helst ind, men holde opslag til at snakke om relevante emner for øjeblikket. 

Det kan være som under Corona med masker og renlighed, med VM i 2022 kunne vi skrive om energiske kosttilskud og så sørger vi for at skrive om alle relevante mærkedage og sæsonskift, hvor vi kan komme med værdi til forbrugerne, i bytte for deres tid og opmærksomhed.

Og måske, men absolut ikke vigtigst, at få solgt relevante varer til emnet i et link til siden.

Det kan være at vi snakker om solcreme og at passe på huden om sommeren og når influenza sæsonen starter, kan vi skrive om næsespray, hostesaft, sugetabletter og andet og hvad disse gør for at lindre kundens sygdomsforløb. 

Disse må vi bare ikke forsøge at reklamere med, eller forsøge at sælge med et link eller et billede. Derfor handler det udelukkende om at give værdi fra sig, i håbet om at folk liker oplaget eller kommenterer.

 

Online markedsføring: 

Det er forbudt at reklamere med medicin og medikamenter i vores apotek branche, så derfor skal vi fokusere på at markedsføre vores brand og andre populære produkter som vi også har i vores udvalg. 

Så som f.eks. solcreme, shampoo, akne- og andre hudprodukter. Fordi at vi nu har en webshop med eget lager, er der også plads til mange flere varegrupper. Det kan blandt andet være elektriske produkter inden for Wellness og kropspleje, så som fodbade, elektriske fodbade, hårtører og varmepuder. 

Så markedsføring kan fokusere på de mange produkter uden om medicin i håndkøb og på recept. Uden at vi risikere at tabe de kunder der søger medicinen, fordi vi også tilbyder så meget andet.

Når det kommer til kosttilskud, solcreme og andre sæson varer, koster det en del at ligge øverst på Googles annoncer via Google Ads. Det skal vi være klar over og skal forsøge at bruge vores markedsføringsbudget, så effektivt som muligt.

Vi sætter altså et månedligt budget og opsætter annoncer til at få placeringer i annoncerne på Google, men det er ikke her vores største fokus vil være. Vi vurderer at vi har mere at hente i starten på sociale medier.  

På sociale medier, vælger vi Facebook og Instagram, her vil vi opsætte kampagner med forskellige formål, i de forskellige trin i vores funnel og skræddersy vores reklamer efter hvor i købsrejsen kunden er og hvilken del af vores målgruppe som kunden indgår i.  

Vi vil også lave annoncer, der er specificeret efter køn og deres behov for primært kønsspecifikke produkter. 

Samtidig vil vi lave annoncer specificeret efter alder og specificerede efter interesser på kosttilskud, delt op på vitaminer, produkter til træning og kost tilskud til ældre. 

 

Website: 
 
Logo

Hjemmesiden skal være primært hvid (brancheorienteret) og ude fra hvilke farver der er på vores logo, vil vi designe eventuelle grafiske elementer i samme farve som logoet, hvor der behov for det. 

Herudover vil vi bruge grønne elementer på menuer hvor produkterne handler om sundhed og har bæredygtighed, fairtrade og den gode livsstil som tema. Guld farve på de landingssider der har luksusprodukter og skal virke mere eksklusive.

Det er her en god ide, at forsøge at få leverandørerne med inden over.   

Vi vil have lilla og pink på landingssider med ”feminint designede” produkter. Samt Blå og sort på ”maskulint designede” produkter.  

Farver betyder meget for budskab og oplevelsen af produkter, derfor skal landingssider udnytte dette, bedst muligt.

Herudover vil landingssider for vores leverandør være designet med grafiske elementer efter deres farver. 

Hjemmesiden er en helhedsoplevelse. Hvis hjemmesiden afspejler hvad kunderne kigger på, er der større chance for at de forbliver på kunderejsen. 

Platform med ID signering

Vi er jo et apotek først og fremmest. Derfor vil vi gerne have at folk, bestiller deres receptpligtige medicin hos os.

Det kræver en platform på hjemmesiden der ved hjælp af ID signering igennem MitID, giver os og kunden adgang til deres recept pligtige medicin, så vi kan lever det.

Responsiv hjemmeside

Hjemmesiden skal være responsiv, så mobilbrugere kan færdes uden besvær. Størstedelen af trafik på nettet, foregår igennem mobile enheder. 

Hjemmesiden skal være hurtig til at loade og indholdet skal være skræddersyet til enheden, så vi undgår at vise unødige ting på især mobil. 

Herudover vil vi laver godt relevant content til vores besøgende i vores blog og lave videoer omkring emnerne, med undertekster. 

Levering og fragtpriser

Når nu vi gerne vil sende receptpligtig medicin til folk. Kræver dette først og fremmest, en enormt hurtig leveringstid, for at sikre sig de mest glade og tilfredse kunder. 

Der skal opstilles fragt aftaler der kan sikre dag til dag levering. Også gerne med DAO, så der kan leveres i nattetimerne på dagene og alle tiltag, der kan gøre medicinen tilgængelig så hurtig som muligt, giver os en fordel.

Der er levering til pakkeshop og boks, som sikrer os at pakken også kan leveres om Lørdagen. Ligger vi tæt på København eller i en storby, er det måske muligt at have akut Søndagslevering, med et lille gebyr. Nu mere vi kan finde på, nu større konkurrence fordele.

Content marketing: 

Vi vil være eksperten i vores branche, så det er her vi dedikere en stor portion af vores arbejd. Vi skriver artikler til vores vidensdatabase og laver videoer, hvor vi forklarer om en masse emner. 

Det kan f.eks. være en dybere viden om de forskellige former for medicin og hvad deres effekt og bivirkninger. Det kan være råd til kostvejledning, nogle små fagtricks til sortering af medicin eller hvordan man mest effektivt sluger sin medicin.

Vi laver søgevenlige navne til vores videoer som vi opretter på YouTube og vi laver markups på vores videoer, så vi er sikre på at Google ved at vi har videoer og at de handler om emnet som også artiklen handler om. 

Vores mål er at skrive langt mere end vores konkurrenter og give al den gratis information vi kan væk, indtil vi er ”topical authority” på flere emner, inden for vores mest populære produkter og herefter skrive videre, alt det vi kan. Google belønner altid den hjemmeside som viser mest autoritet på et emne. 

Vi laver videoer til de forskellige sider, f.eks. til hudplejeprodukter, der viser hvordan du bruger hudplejeprodukterne, til solcreme og solbeskyttelsesprodukterne, om hvordan man putter disse på og med råd til hvordan man undgår at blive solbrændt og at blive udsat for en helbredsfarlig mængde sol. 

Dette gør vi af samme grund, men også for at kunne blive søgt op via YouTube. 

 

E-mail: 

Vi opretter forskellige e-mail automated flows, alt efter hvor kunden er i deres købsrejse med vores virksomhed. Vi laver et velkomst-flow med en mail-chain af 2-3 mails, til at få vores nye nyhedsbrevsdeltager til at foretage sig en eller flere handlinger som vi ønsker og som kan indikere at kunden er et varmt lead. 

Helt optimalt vil vi gerne have a folk melder sig til vores VIP-klub, hvor vi kan give dem specielle tilbud og hvor vi ved at det er let at fastholde disse kunder. 

Vi opretter et flow for vores vidensbank, som folk kan melde sig til og et flow for mærkedage, som jul, black Friday og Valentines, osv. Hvor vi kan sende specielle tilbud ud. 

Når det kommer til omnichannel strategi så er det værd at nævne, at e-mail marketing ofte er slutningen på din opvarmning af leads via online kanaler. Det er ofte hvad folk mener når de snakker om en online “lead-motor”. 

Du finder leads online, via SoMe kanaler og Google, og så får du folk til at tilmelde sig dit nyhedsbrev, for at du derfra kan kontakte dem med mails. Det er gennem e-mail marketing at du kan genaktivere kunder og fastholde dem, indtil næste køb. 

Vi kan lave et digitalt fordelskort til nuværende VIP-medlemmer, som får andre til at deltage i vores VIP-Klub, som også linkes til mail.

 

Telefon:

Vi laver et kundecenter, drevet af vores uddannede apotekere, hvor der er telefon i vores åbningstider og eventuelt hvis vores butik har akutte åbningstider, følger vi disse. 

Vi behøver ikke at begrænse os til at snakke om ordre. Vores kunde service skal være besat af uddannede apotekere, der kan give råd med det samme. Man kan endda markedsføre sig på, at være dem der svarer på alle spørgsmål vedrørende medicin. 

På denne måde kan man skabe sig omdømmet som eksperter på markedet og en kunde der har ringet, fra Ringe Apotek (get it?), for at få information om medicin uden for den almindelige apoteks åbningstid (den er ofte kort). 

Kan måske næste gang vælge at bestille fra os, fordi at vedkommende kunne få fat på os når det galt og vi vidste meget om medicin, så det er bare nemmere at bestille fra os, vi er til at få fat på.

Der er mulighed for at udvide til 24 timers kundeservice, ved at outsource til firmaer der håndterer kundeservice for virksomheder 24/7. 

Her giver vi en lang liste af svar på spørgsmål, som de kan bruge og som vi ved at de mest hyppige spørgsmål, eller lave en mail henvisning til os, så vi kan ringe kunden op i vores åbningstid, hvis svaret er for komplekst. 

 

PR: 

Vi laver et news feed, hvor vi kan skrive mindre klummer på ca. en halv side, der fortæller om hvad og når der sker noget nyt i vores virksomhed. 

Vi skriver om ansættelser, om nye certifikater, nyt samarbejde, om at vi måske har fået et nyt system, om rekorder. Generelt om ting der kunne være interessante omkring vores virksomheden.  

Det vi også vil forsøge med dette, er at få opmærksomheden fra lokale aviser og fagblade for apoteker, samt andre nyhedsmedier. 

Hvis vi kan få aviser til at lave historier om vores nye ansatte, en Black Friday der gik over al forventning, en pris vi har vundet, med et link til vores hjemmeside. 

Så opstår nemlig muligheden, for at få fat i gode backlinks fra deres hjemmeside, til vores, der styrker hvordan Google ser på rangeringen af vores hjemmeside. 

Vi kan endda prøve at ringe op når ting sker, for at høre om det har interesse for lokale medier og for at gøre dem opmærksomme på, at vi eksisterer i det lokale miljø. 

 

Influencer/affiliate marketing: 

Vi søger en-to nyere opstartet beauty eller krops influencere, altså et mindre kendt individ på SoMe kanaler, som vi kan vokse med og som ikke forventer den helt store post-/timepris. 

Vi kan for eksempel kigge på hjemmesiden: Make influence og se om vi kan finde et match, her hvor influencers udbydes. 

Gør kunder direkte involveret som fastholdelse

Vi vil tilbyde vores kunder, at de selv kan lave helse og makeup videoer, som vi kan gennemgå, fakta tjekke og så godkende eller afvise. På denne måde får vi en masse indhold, vi selv kan styre, delvist eje og gøre en brøkdel af arbejdet.

Ved godkendelse af videoen kan vi tilføje den til vores video katalog, i bytte for point eller anden belønning, efter hvor mange views videoen får. 

Her kan vi selv sætte emner op som vi eftersøger at nogen laver videoer om og som vores kunder så kan lave content bud på at løse. 

Igennem vores influencer strategi kan vi altså opbygge et lille netværk af private vejledere, som kan vejlede om kosttilskud, sæbe, make-up, træning, kost og helse. Deres content kan vi så bruge og vi vil kunne producere indhold i et meget hurtigere tempo.

Dette vil bidrage til en meget stærk fastholdelse, da dette er lavet af vores egne kunder og de vil uden tvivl føle en trang til at følge deres bidrag, udvide med flere bidrag og blive en slags influencer eller ekspert på vores hjemmeside.

Samtidig fastholder vores pointsystem dem, til at handle hos os og bruge dem i deres køb.

På et tidspunkt vil vi have samlet et enormt kartotek af viden inden for vores produkter, direkte til vores målgruppe, som vi kan tilbyde langt billigere, end hvis vi skulle købe influencere til alt eller skulle lave det hele selv, eller outsource til et firma.

Ligesom andre sociale medier, handler det altså om at opbygge et engagement. Når du har followers så kører tromlen. 

 

App: 

Vi vil lave en webshop app til vores kunder, hvor de også kan styre deres medlemskab igennem. Her kan de købe igennem og samtidig vil vi forsøge at gøre det til en ugentlig, i bedste tilfælde en daglig partner. 

Her vil vi igennem, tilbyde alarmer til medicinering, remindere til når receptpligtig medicin er ved at være brugt, videoer til personlig pleje, motion, kost og træning, skræddersyede abonnementer på produkter og mulighed for at anmelde køb let.

Med en app får vi adgang direkte til kundens hverdag og alt vores arbejde på tværs af alle kanaler, kan vi få så tæt på kunden som muligt.

Det var et meget kort indblik (i en meget lang artikel), i hvad en omnichannel strategi kan være (og indholde). Omnichannel er en helheds-strategi for din virksomhed og det er det de store benytter sig af. Du kan starte med en multichannel strategi og sigte efter at vokse dig imod at udvide din strategi.

Den her case er ikke tænkt meget i detaljer, men er tænkt som at skulle illustrere hvad der hører til hvor og hvad du skal tænke på i de forskellige emner. 

Nu har vi snakket om alle kanalerne og det er op til dig om du vil føre en single channel, multi- eller omnichannel strategi i din virksomhed. 

Hvad er forskellen på multichannel og Omnichannel? 

Multichannel er en strategi hvor du vælger at fokusere på udvalgt kanaler, ud fra hvor flest af dine potentielle kunder, din målgruppe, befinder sig. Imens at omnichannel er når du vælger at bruge alle kanaler i din strategi.  

Nye og mindre virksomheder fokuserer oftest på en multichannel strategi. Imens at de store virksomheder, markedslederne eller dem der ønsker at vækste stort på et marked, benytter sig af en omnichannel strategi, for at være til stede på alle kanaler og fylde så meget som muligt i branchebilledet. 

Hvad er single channel marketing?

Dette er en strategi hvor du som virksomhed, kun forsøger at fokusere på en kanal til din markedsføring. Dette kan sjældent betale sig mere og det er de færreste virksomheder der benytter sig af denne strategi længere. 

En effektiv kombination af udvalgte kanaler, giver dig en stor fordel og er du den eneste på markedet der fokuserer på en omnichannel strategi, så kan det ikke vare længe før at du bevæger dig imod toppen på markedet, hvis du gør det rigtigt. 

Vil du have hjælp med din omnichannel strategi? 

Vi står hos Wuo.dk klar til at hjælpe dig med at udføre dine virksomhedsstrategier. Vi har på vores hold, fagfolk med erfaring i virksomhedsstrategi og projektledelse. Du skal være velkommen til at kontakte os og høre mere om hvad vi kan gøre for dig, eller høre mere om vores erfaring inden for virksomhedsledelse og strategi.