Hvorfor har mange virksomheders hjemmesider blogs?

Du lægger måske ikke mærke til det, men mange hjemmesider har en blog og ofte lander du på faktisk på en blogside, når du søger gennem Google.

Det er hele formålet med en blog, at trække trafik ind, blive relevant på Google og vise man er en ekspert inden for sit fagområde.

hvorfor blog
Jannik Lauge Jensen
Jannik Lauge Jensen

SEO-Specialist
Skrevet 23-02-2023

Og hvorfor bør du også have en blog på hjemmesiden?

Content marketing

En blog er en effektiv måde at producere og dele relevant og værdifuldt indhold med ens målgruppe. Ved at tilbyde nyttige oplysninger kan virksomheder tiltrække og fastholde besøgende på deres hjemmeside, hvilket potentielt kan føre til konverteringer og kundeforhold.

Søgemaskineoptimering (SEO)

Blogindlæg kan indeholde nøgleord og sætningsstrukturer, der er relevante for de emner, som virksomheden ønsker at rangere højt på i søgemaskiner som Google. Regelmæssig opdatering af en blog med indhold af god kvalitet kan hjælpe med at forbedre søgemaskinerangeringerne og øge synligheden. Det er vigtigt at huske, at Google leder efter indhold skrevet af mennesker, til mennesker. Derfor skal du ikke bare fylde en masse søgeord ind i en blog, men lave relevant, værdiskabende indhold for din målgruppe.

Autoritet og ekspertise

Ved at dele viden og ekspertise inden for din branche kan man etablere sig som autoriteter på området. Dette kan opbygge tillid hos besøgende og potentielle kunder, hvilket kan føre til større online succes. Google vægter autoritet og ekspertise højere og højere, derfor er det vigtigt at dele ud af alt det, du sidder med.

Engagement og interaktion

En blog giver mulighed for at interagere med besøgende gennem kommentarer og deling på bl.a. sociale medier. Dette kan skabe et fællesskab omkring dit brand og skabe dialog med din målgruppe. Samtidig hjælper kommentarer og anmeldelser på Googles vurdering af din hjemmeside som en del af E-E-A-T.

Deling på sociale medier og i nyhedsbrev

Blogindlæg kan nemt deles på sociale medier, hvilket kan øge rækkevidden og give mulighed for at nå en bredere målgruppe. Derudover kan det også forkortes og deles i nyhedsbreve, hvor det skal handle om andet end af sælge og for at give ”en gratis gave” til læserne på nyhedsbreve. Det skal dog være relevant og interessant, og det ord som mange markedsføringsfolk godt kan lide: Delbart.

Opdatering af indhold

En opdateret blog viser, at hjemmesiden er aktiv og vedligeholdes regelmæssigt. Dette kan give besøgende en følelse af, at de besøger en pålidelig og opdateret kilde. Det samme indtryk får Google også.

Målgruppeindsigt

Gennem analyser af blogindlæg og besøgendes adfærd kan virksomheder få værdifuld indsigt i deres målgruppe. Hvad der er attraktiv viden og hvilke emner, der trækker mest trafik ind på siden. Dette kan hjælpe med at forme fremtidige marketingstrategier og produkter/tjenester.

Hvilken type blogs og opslag kan din virksomhed lave?

Når du tænker på at oprette en blog for din virksomhed med fokus på SEO (søgemaskineoptimering), er det vigtigt at vælge blogtyper og indholdsemner, der er relevante for din målgruppe og din forretning. Her er nogle forskellige typer af blogs, du kan overveje:

Brugervejledninger og tutorials

Du kan oprette vejledninger, trinvise instruktioner og tutorials, også kendt som how-to’s, der relaterer sig til dine produkter eller tjenester. Dette kan hjælpe dine besøgende med at forstå, hvordan de kan bruge dine produkter eller løse problemer ved hjælp af dine tjenester.

Produktanmeldelser og sammenligninger

Skriv anmeldelser af dine egne produkter eller tjenester, eller sammenlign dem med konkurrenternes. Det er vigtigt at holde sig objektiv i sammenligninger med konkurrenter eller konkurrentens produkter. Det kan være et effektivt værktøj til at eje narrativer om produkterne, hvis din virksomhed er de eneste, der gør det. Dette kan hjælpe besøgende med at træffe informerede beslutninger og forbedre din troværdighed.

Branchenyheder og tendenser

Hold dine læsere opdateret med de seneste nyheder og tendenser inden for din branche. Dette viser, at du er opdateret og vidende om dit felt. Det holder dit indhold og din virksomhed relevant som et resultat på Google, og er du blandt de første, der er ude og skrive om nyheder kan du både få meget trafik og vække et behov hos potentielle kunder, der med stor chance vil konvertere hos dig.

Problem- og løsningsindlæg

Identificer almindelige problemer som din målgruppe står over for og tilbyd løsninger i dine indlæg. Dette kan hjælpe med at opbygge tillid og autoritet inden for din branche. Det er med til at vise, at din virksomhed er ekspert på emnet.

Herunder kommer begrebet ”symptom søgning”. Dette beskriver, at inden folk er i købsfasen, så undersøger de emner relateret til det problem, de står med. Det kan f.eks. for en virksomhed, der sælger gardiner, være indhold der fortæller om, hvordan man kan afskærme for solen og hvilke typer mørklægning der findes, samt en fortælling der f.eks. hedder ”hvorfor skinner solen igennem mine gardiner”.

Med symptom søgning får du fat i din målgruppe, imens de undersøger emner, og her kan du indsamle dem, informere dem og påvirke dem for til sidst at konvertere dem til køb. Det er forskelligt fra branche til branche, hvilket indhold man kan lave, der relaterer til sin målgruppe, men alle brancher kan arbejde med det.

Historier og casestudier

Del succes historier eller case studier om, hvordan dine produkter eller tjenester har hjulpet tidligere kunder. Dette kan illustrere værdien af det, du tilbyder. Det fortæller om, at andre bruger det og er glade for det, og samtidig kan du fortælle i detaljer, hvad dit produkt eller din tjeneste er. Det giver Google et indblik i brugeroplevelsen, og gør, at Google bedre kan foreslå din side, hvis folk søger på noget, der relaterer til indholdet i din historie eller case.

Forskning og oplysende indlæg

Du kan fortælle om ny anerkendt viden, der er kommet i branchen og referere til forskning, der informerer omkring din branche. Det kan f.eks. være en lampeforretning, der linker til et Ph.d. studie om, at tilstrækkeligt lys forbedrer produktivitet eller vækker mere effektivt end kaffe.

Dette hjælper til at vise, at din virksomhed er ekspert på emnet og kan referere til andre eksperter, der er relevante for målgruppen.

Gæsteblogs og ekspertudtalelser

Inviter gæstebloggere fra din branche til at bidrage til din blog eller opnå ekspertudtalelser om relevante emner. Dette kan tilføje autoritet og alsidighed til din blog. Det gør, at du kan bruge eksterne eksperters ekspertise på din egen side og få del i deres indflydelse, samt i nogle tilfælde ved populære eksperter, at kunne trække trafik udelukkende af deres navn.

Det kan f.eks. være en tekst af en vigtig person fra LEGO, der fortæller lidt om historien bag legetøjet til en hjemmeside om legetøj, og det laves om til en artikel. Muligvis med en video af et interview. Mulighederne er mange.

FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål)

Besvar almindelige spørgsmål som dine kunder stiller i detaljerede FAQ-indlæg. Dette kan hjælpe med at reducere kundesupportanmodninger og forbedre brugeroplevelsen.

Før i tiden kunne dette betyde, at man blev vist som et besvarende resultat. Det vil Google med deres A.I gerne være dem, der gør selv direkte i Google.

Men det fortæller stadig Google, at du er ekspert på de emner, du besvarer spørgsmål om, hvis det gøres sammen med mere arbejde omkring emnet på hjemmesiden. Derfor anbefaler vi stadig virksomheder at besvare relevante spørgsmål til deres tjenester og produkter.

Brancheanalyser og undersøgelser

Lav undersøgelser eller analyser inden for din branche og del resultaterne i dine indlæg. Dette kan tiltrække opmærksomhed fra andre i din branche og etablere dig som en autoritet. Denne slags indhold er svær at kopiere, uden at skulle gå ud og finde nye indtryk og informationer. Da analyser og undersøgelser kommer af at kigge på oplysninger, der ikke allerede er samlet på den måde, I gør på jeres hjemmeside.

Lokalt indhold

Hvis din virksomhed har en lokal tilstedeværelse, kan du oprette indlæg om lokale begivenheder, nyheder eller fællesskabsaktiviteter. Dette kan forbedre din synlighed i lokale søgninger.

Når du laver blogs, skal du huske:

  • Det er bedst, hvis der er et ansigt bag det, der skrives. En forfatter der kan påvises at være en rigtig person. På denne måde får din viden større tillid fra Google.
  • Forhold dig objektiv til emnerne. Det kan have negative konsekvenser, hvis du ikke gør.
  • Link ud til respekterede og autoritære kilder. Her kan du lave en domain authority måling på kilden for at se, hvor stor Googles tillid er til kilden.
  • Sørg for at der laves Schema på dine blogopslag.
  • Hold dine blogs opdateret med den nyeste viden. Gå dem igennem for relevans en gang om året.
  • Design deres layout ud fra god UX og UI og sørg for, at de er spændende at rulle igennem med tydelige overskuelige gennemgange. Se BilligVVS for en blog med et interessant layout.