SEO-optimering i WordPress – Sådan gør du – Del 1

Du har lavet din hjemmeside eller fået den lavet af andre og nu er du klar til at indtage Google og få nogle gode placeringer, der kan trække trafik og skabe konverteringer… Men hvordan gør du? Læs med her, imens vi trin for trin går igennem hvordan du starter din SEO-indsats på din WordPress hjemmeside og giver dig nogle fifs og tricks, til at gøre ting som de fleste ikke benytter sig af.

Læs del 2 her.

WordPress SEO Artikel Del 1
Jannik Lauge Jensen
Jannik Lauge Jensen

- SEO-Specialist
Skrevet 25-11-2022

Key takeways:

  • Download et SEO-plugin – Vi anbefaler Yoast SEO
  • Opsæt sitemap til din Google Search Console
  • Optimer dine title tags og meta description
  • Søgeordsoptimer dine sider
  • Gå mere i dybden med en søgeordsanalyse
  • Skab værdi i dit content for søgerne
  • Lav massere af indhold du mener er relevant for din branche
  • Brug linkbuilding
  • Brug videoer
 

SEO-optimering i WordPress, hvordan gør jeg? 

SEO er et dybt emne, og vi starter derfor i overfladen med det grundlæggende omkring SEO-optimering.

Hvad er SEO-Optimering?

SEO-optimering er en måde at tilrettelægge dit indhold efter søgemaskiner, her især Google, som er langt den største søgemaskine i verden.

Dette gøres ved at kigge på alle forhold ved din hjemmeside, den tekniske SEO og din on-page indsats, altså det arbejde du laver direkte på din tekst, også kaldet den organiske SEO.

Hvordan kommer jeg i gang med SEO på min WordPress hjemmeside?

I denne artikel vil vi hurtigt se på den tekniske SEO og fokusere mere på hvordan du selv yder en on-page indsats på din hjemmeside.

Du kan med fordel læse vores artikel om teknisk SEO igennem linket over, hvor vi kommer ind på de meget vigtige emner Core Web Vitals og Responsivt design. Vi anbefaler dog at starte med denne artikel og del 2, for så at gå til teknisk SEO.

Trin 1: Hent et SEO-plugin igennem WordPress

Personligt anbefaler vi Yoast SEO til begynderen og Rank Math til den erfarende inden for SEO. Yoast SEO er et værktøj der udfører de funktioner vi ønsker at benytte os af, til at styre de informationer vi sender om vores sider til Google.

Hvad er Yoast SEO?

Yoast SEO er et plugin lavet til at opfylde mange af de behov der gør sig gældende i din SEO-indsats på din WordPress hjemmeside.

Via værktøjet kan du bestemme dine titeltags og meta descriptions, få opsat et XML-sitemap der fortæller om din hjemmesides opsætning til Google, holder styr på dine bread crumbs og meget mere.

Robot.txt

Yoast SEO opsætter også en Robot.txt som hjælper dig med at bestemme hvilke sider der skal indekseres af Google og hvilke den skal overse når Googles robot crawler din hjemmeside.

Noindex

Det er en god ide at slå følgende sider fra indexering: Successider for kontaktformular, sider der indeholder PDF’er i visning, sider du ikke ønsker Google viser i sine søgninger (og som ikke giver søgeren nogen specifik værdi), siden for din indkøbskurv (hvis du har sådan en). Det gør du ved at sætte siderne til NoIndex igennem dit SEO værktøj.

Du kan læse om andre funktionelle WordPress plugins vi anbefaler og hvordan man installerer plugins her.

Trin 2: Opsæt sitemap for din side

Når Google først besøger din hjemmeside, så gør robotten et stort stykke arbejde, for at finde frem til strukturen bag din hjemmeside.

Hvad hører til hvad, og hvilke undersider er forbundet i sidetræet. Det er bare lettere for dig selv og for Google, hvis du hjælper Google, til at forstå sammenhængen på din hjemmeside ved at lave et sitemap.

Du kan følge vores guide til at lave sitemap i starten af denne artikel. Du kan herefter sætte din sitemap i Google Search Console, for at fortælle Google strukturen af din hjemmeside. Dette hjælper Google til at forstå hvordan du ønsker at din side er sat sammen.

Trin 3: Titletags og meta description

I dette step antager vi at Rank Math eller YoastSEO tilgængelig på alle dine WordPress sider, fordi du har installeret plugin’et. Når du trykker på rediger sider, så ligger denne menu nu på backend af hver af dine sider.

Her ser du et udklip af hvad vi har gjort for en af vores egne sider. Du har 4 tabs i toppen. Vi holder os til at snakke om tab 1-2 i denne guide. Hvis vi starter lidt omvendt med læsbarheds tab’en.

Læsbarheds tab’en er en vurdering af hvor let teksten er at læse. F.eks. at dele teksten op i bider der er lette at læse og ikke at bruge for lange komplicerede ord.

Rank Maths procentvurdering og YoastSEO trafiklys 

Yoast SEO anmelder værdien af dit arbejde med et lyssignalssystem i rød-gul-grønne farver. Det er vigtigt at huske at Yoast ikke er helt god til at arbejde med dansk. Rank Math bruger en % på mellem 1-100, der vurderer hvor godt der er arbejdet med siden, den bliver også rød,gul,orange og grøn, for at vise hvor god en indsats er.

Generelt set, så er farveindikationen en super god guide til om du har styr på dit SEO på den konkrete side.

SEO tab’en er et sammendrag af det søgeord du har udfyldt som din fokus-søgeordsfrase, dette er det emne din side handler om. Det er mest effektivt at dele dine sider op i de enkelte emner. SEO vurderer så hvor du bruger ordet i de næste felter og på hjemmesiden og kommer med tips i bunden af menuen, til hvad du burde gøre.

Yoast SEO Menu

Læsbarheds tab’en er Yoast SEO’s vurdering af hvor let teksten er at læse. F.eks. at dele teksten op i bider der er lette at læse og ikke at bruge for lange komplicerede ord.

Yoast SEO anmelder værdien af dit arbejde med et lyssignalssystem i rød-gul-grønne farver. Det er vigtigt at huske at Yoast ikke er helt god til at arbejde med dansk.

Så nogle gange får du en gul smiley i SEO fordi Yoast ikke helt kan læse ordentligt igennem teksten på din side. Men generelt set, så er farveindikationen en super god guide til om du har styr på dit SEO på den konkrete side.

SEO tab’en er et sammendrag af det søgeord du har udfyldt som din fokus-søgeordsfrase, dette er det emne din side handler om. Det er mest effektivt at dele dine sider op i de enkelte emner. SEO vurderer så hvor du bruger ordet i de næste felter og på hjemmesiden og kommer med tips i bunden af menuen, til hvad du burde gøre.

Hvad gør du i de forskellige felter? 

SEO-titel: Dette hedder på engelsk: “title tag” 

Dette er den blå tekst du ser på Google øverst på hvert resultat. Her anbefaler vi den struktur du ser her, men tag endelig inspiration fra dine konkurrenter i toppen: 

Sidens titel – En relevant ekstra søgeterm eller en sælgende frase – Dit virksomhedsnavn 

Det bliver vist live over når du ændrer og vil vise dig hvis din tekst bliver for lang. Lad som udgangspunkt være med at lave teksten så lang at det hele ikke kan læses. 

Korttitel: Dette hedder på engelsk: “slug” 

Dette er hvad der står for enden af linket. Sørg for at dette ikke er for langt max 3 ord, det må helst ikke være for kort, men hvis siden handler om te, så er det svært ikke at kalde den /te. Overvej måske at skrive /god-te.  

Der skal være – imellem alle ord, eller virker det ikke.  

Denne korttitel for vores side er Wuo.dk/bestil-hjemmeside som anført 

Metabeskrivelse: Dette hedder på engelsk: “metadescription” 

Her skriver du en informerende tekst der får kunden til at ville klikke ind. Du kan gå lidt mere i detaljer her om hvad siden handler om.

Du må max bruge 160 tegnsætninger her, det er en god ide at bruge mere end 100.  

Hvordan måler jeg på min SEO-indsats?  

Du er nu startet med at tage stilling til og bestemme hvad dine sider viser på Google… Men hvordan måler du på din performance?

Google Analytics og SEO

Først og fremmest kan du se udviklingen af trafik med Google Analytics og Google Search Console under performance. Med Analytics vil du kunne se en positiv udvikling i sessioner og det skulle naturligt betyde at du vil se flere konverteringer.

Gratis SEO værktøjer

Der findes gratis SEO-værktøjer som kan give dig en måling af din SEO-indsats. Det er tit gratis versioner af købeversionerne, som kræver at du laver en profil og deres mål vil altid være at få dig til at købe værktøjet og adgang til den data du har bedt om.

Title tag og metadescription på Google

Dog vil du nok få det bedste indblik igennem programmer der koster min. 3.000 kr. om året. Du kan i starten godt klare dig uden, men hvis du vil kæmpe dig op og være imellem de førende i din branche, så kommer du ikke uden om en intens SEO-indsats og en Omnichannel strategi.

SEO som en del af omnichannel strategi

Med Omnichannel mener vi at du måler din SEO-indsats på tværs af flere platforme, og måler trafik fra flere steder end bare Google og inkluderer den som en af dine indsatser og skaber synergi med alle de andre kanaler. 

Det er her fordelene ligger i at have et webbureau til stå for hjemmesidens SEO-indsats. “Vi” som bureauer er ikke en 100% løsning, men vi er gode at have at sparre med og bruge til at få et andet syn. 

Fra en virksomhed, hvis arbejde 100% drejer sig om at forbedrer og skabe gode resultater, på tværs af mange brancher og som bruger arbejdstimer, på at holde sig up to date på Googles udvikling og nyeste opdateringer og egenskaber.

Webbureauer og SEO

Webbureau har erhvervet adgang til flere betalingsprogrammer. Personligt har vi et skræddersyet program til SEO og premium-udgaver af WordPress plugins når vi laver hjemmesider. 

Vi kan se hvor din trafik kommer fra, hvor ubenyttet potentiale ligger og hvor bredt et emne egentlig er i søgninger på Google, derfor kan vi skræddersy dit content og lave en solid content plan.

Samtidig har vi muligheden for at tilbyde individuelle specialister i forskellige grene af markedsføring, når det bliver tid til at flytte strategien til omnichannel-strategi.

Trin 4: Søgeordsoptimering på din hjemmeside 

Det er meget vigtigt at du sørger for at Google finder din side relevant. Det gør du f.eks. ved at sørge for at indholdet på dine forskellige undersider stemmer overens med sidens titel. Det er vigtigt at du er klar over hvordan Google vurderer søgeres søgeintention, hvordan Googles rangeringssystemer virker og hvad der skal til for at stige i placeringerne.

For mest optimal rangering af Google, kan du med fordel sørge for at hver side dækker et bestemt emne af dine ydelser og lever op til E-E-A-T. Så du rangerer stærkest muligt på en række af emner hvor du er eksperten. 

Læs vores artikel om tekstskrivning her

Hav ordet eller ord der relaterer tæt i dine overskrifter og svar på så mange spørgsmål du kan forestille dig at folk stiller til dit produkt/service. Vær åben omkring spørgsmål til din service og dine priser. Google er glad for åbenhed og belønner dig for at give dine besøgende information og værdi. 

Er du i tvivl om hvilke søgeord der søges på, på Google?

Det har vi et gratis værktøj til vi stærkt kan anbefale. Med pluginet til Google Chrome, Keyword Surfer, kan du se direkte i Google hvor mange søgninger der er på et bestemt søgeord og få forslag til andre søgetermer der relaterer sig til dette. 

Trin 5: Søgeordsanalyse

På forrige trin har du fået en idé af hvad der kan være relevant. Men husk også at få sikret, konkrete svar.  

Derudover kan du bruge answerthepublic til at få svar på hvad folk søger på i “HV” spørgsmål, her får du forslag til hvad du bør skrive artikler om. Answerthepublic har danske resultater, så du får retvisende resultater for hvad folk søger på. 

OBS: Dette er delvist begrænset af at du skal købe et SEO-analyse værktøj for det fulde indblik. 

Hvordan laver jeg en gratis Søgeordsanalyse?

Det nemmeste er at spørge Google og dine konkurrenter.

Ved at søge på konkurrentens indsats: Du skriver Site:konkurrentens domæne (eksempel: Site:Silvan.dk) så får du et fuldt indblik i, hvilke sider dine konkurrenter har og kan se hvad de gør. 

Det er ikke en skam at tage inspiration, kun at kopiere, og der er ingen virksomhed som har monopol på information, der ikke handler specifikt om deres firma. Du kan frit dække de samme emner som dine konkurrenter, bare du bruger dine egne ord.

Der er masser af andre sider der snakker om SEO optimering, vi siger mange ting som andre sider også har sagt, men dette er vores bud på emnerne, i vores sprog og det er helt fair og fint. 

Trin 6: Problemløsning 

Her kommer der et emne med masser af godt kød på, i forhold til at komme højere op i Google. Googles første eksistensgrundlag er at besvare søgendes spørgsmål så hurtigt som muligt.

Folk bruger Google til at få svar på emner omkring dine kerneydelser og derfor belønner Google hjemmesider der besvarer folks spørgsmål. 

Også de spørgsmål man har, inden man er klar til at købe et produkt eller en ydelse, men bare søger svar på spørgsmål, giver god værdi. F.eks.: “Min vandhane klukker”, “ideer til konfirmationsgaver eller “dunkelyd når jeg drejer i bilen” at svare på disse giver trafik til hjemmesiden. Dette kaldes i SEO også populært for symptomsøgninger.

Denne artikel er et godt eksempel. Du er højst sandsynligt havnet her, fordi Google vurderer at vi kan hjælpe dig med din SEO, det er vi glade for! Men det er ikke kun på grund af denne artikel vi ligger på den plads vi gør (SEO er et emne med høj konkurrence og mange om placeringerne). 

Det er også på grund af de mange artikler vi har lavet om SEO, om andre emner inden for IT og fra artikler der giver løsningen på problemer.  

Problemløsning på din hjemmeside

Det samme skal din hjemmeside. Lad os sige at du har en anlægsgartner virksomhed og en af dine landingssider er om træfældning. Så bør du formulere og besvare alle hovedspørgsmål for træfældning på den side.

Her kan du øge på din hjemmesides ekspertise og relevans (nævnt i E-E-A-T lidt længere oppe), ved at besvare hvilke motorsave der er den bedste, Hvilke stiger man har behov for, hvordan man smører sin motorsav eller hvordan man graver en trærod fri og fjerner den osv.

Disse informationer er bedst at have som indlæg, på en side med blogs/artikler, som beskriver disse emner, hvor du laver intern linkbuilding imellem siderne. Så har du størst chance for at ligge højt på begge emner samtidig og du vil blive mere relevant for det overordnede emne: træfældning. 

Det gør du fordi at du med de andre sider om forskellige emner, har vist at du er ekspert på emnet og at Google kan vise folk ind på din side, med god samvittighed om at du kan hjælpe dem.

Nu flere spørgsmål du kan besvare, nu bedre. Hvis du kan gøre dig til ekspert på området og skaber autoriteten som den ledende inden for viden om dit emne, så kvitterer Google med en højere tillid og sætter dig højere på Google. 

Trin 6: Linkbuilding 

Linkbuilding er essentielt for væksten af en hjemmeside, der er to slags link typer at have fokus på: Intern og ekstern linbuilding. 

Intern linkbuilding: Intern linkbuilding handler om brugerrejsen og hvordan kunderne kommer rundt på din hjemmeside.  

Du har sikkert lagt mærke til de forskellige links der findes her i artiklen. Det har to formål: 

Links mellem forskellige undersider, det fortæller Google hvilke sider der hænger sammen. Link derfor ikke til content der ikke er relevant for det du skriver, og guide Google til at anerkende dig som ekspert.

Via denne metode, hvor du linker og viser ekspertise, der laver du ”siloer” af information som skaber en bedre struktur for Google og kunderejsen.  

Linkbuilding og kunderejsen

Kunderejsen er nemlig den anden grund til at intern linkbuilding er essentielt. Det sørger for at dine brugere kan komme rundt, i en rejse der giver mening og holder sig til emnet.

På slutningen af kunderejsen, lige så vel som undervejs, så handler det om at få dine besøgende til at lave den handling du ønsker, i form af en konvertering (at de køber noget) af en eller anden art.

Lav det som kaldes “call to action” på alle dine undersider, så du er dækket ind gennem hele kunderejsen, således at ligegyldigt hvor kunden befinder sig i siloen, så kan de konvertere. 

Ekstern linkbuilding: Ekstern linkbuilding handler om links du får udefra, fra andre sider, her kan du læse om DoFollow.

Det er en blåstempling af din side, så at sige.  

Nu højere trust, en side der linker til dig har, nu bedre bliver din trust score med Google. Især hjemmesider som aviser som Berlingske og Bolius er gode hjemmesider at få et link fra.

Da hjemmesider der ikke sælger, men har et kæmpe bagkatalog af nyheder og artikler, har en høj trust score på Google. Så vil du gerne sættes i bås med dem.  

Ekstern linkbuilding strategi

Du kan også søge efter at få links fra dine leverandører og eventuelt kunder. Samt at linke fra dine sociale medier. Du kan gå ind på forskellige forummer og linke tilbage til din side, imens at du svarer på spørgsmål der handler om dine fag. 

Humlen ligger i, at din hjemmeside ikke må “stå alene” fordi så mister du trust af Google. Prøv i stedet at skabe et netværk af links så Google ved at du “hører sammen” med en eller flere grupper af virksomheder eller personer. 

Trin 7: Videoer 

Video, video… VIDEO! Den kører nat og… Den er god nok, video er populært, også på Google.

Google ønsker at løse problemer og hvis du kan lave videoer der gør dette, så kan du komme i toppen af Google. Google foretrækker videoer over tekst, fordi videoer kræver mindre opmærksomhed end tekst. 

Samtidig placerer Google video løsninger højt på første side under betalte annoncer, netop fordi videomateriale er så populært. 

OBS: Det er vigtigt at skrive undertekster på videoerne, så folk kan se dem i bus og tog og følge med via teksten, uden et behov for lyd. 

Videoresultater Google

Relevante emner vi ikke kommer ind på i denne artikel, der hjælper din SEO: 

 

Vil du have professionel hjælp til din WordPress SEO?

Er denne guide for overvældende? Eller har du bare ikke tiden til også at skulle dykke dybt i SEO på din hjemmeside? Så står vi klar til at hjælpe. Du kan også involvere os som sparringspartner.  

Vi har eksperter i alle aspekter af hjemmesider og står gerne klar til at assistere i at løfte eller vedligeholde din WordPress Hjemmeside. Kontakt os gerne, for en snak og lad os finde ud af om vi kan hjælpe dig og med hvad. 

Det var del 1 inden for SEO på WordPress, i del 2 kommer vi mere ind på de komplicerede emner og nogle af de ting som de færreste gør. Du kan læse med, ved at klikker herunder.