Performance Max kampagner på Google og hvad vi har lært

Google’s Performance Max-kampagne, er designet til at automatisere og optimere annonceringsprocessen på tværs af Googles hele økosystem af annonceplatforme. Det inkluderer Google Søgning, Display, YouTube, Gmail og endda Google Maps. 

Målet er at drive forskellige former for konverteringer, afhængigt af virksomhedens specifikke mål, ved at bruge maskinlæring og automatisering til at finde den mest effektive måde at levere annoncer på til en given målgruppe.

Hvad er Performance Max kampagner artikelbillede
Jannik Lauge Jensen
Jannik Lauge Jensen

SEO-Specialist
Skrevet 28-08-2023

Key takeaways

  • Automatiseret betalte annoncer
  • En kampagne på flere platforme
  • Bred rækkevidde
  •  Optimeret efter konverteringer
  • Bruger budgettet når det giver bedst resultat
  • God som primære kampagne, med andre bygget om

 

Hvad er Performance Max kampagner?

Performance Max kampagnemuligheden der udkom tilbage i 2021 på Google Ads, sigter mod at maksimere din annonceeffektivitet, ved at udnytte flere Google-platforme, automatisering og machine learning ved hjælp af deres A.I.

Disse kampagner kører, ved at man opsætter en bestemt mængde information om hvad man ønsker kampagnernes omfang at være og herefter lærer kampagnen, i følge Google, den bedste forudsætning for at konvertere.

Der er dog behov for løbende at holde øje med læringen og irettesætte og informere kampagnen løbende, for at sikre at den holder sig til den ønskede effekt og inden for det ønskede budget.

Automatisering og maskinlæring

Performance Max kampagner er baseret på avanceret maskinlæring og automatisering. Google bruger sit store datalager og algoritmer til at optimere dine annoncer og placeringer på tværs af de forskellige Google platforme for at opnå de bedst mulige resultater.

Bred rækkevidde på flere platforme

Performance Max kampagner giver dig mulighed for at nå ud til en bredere målgruppe, da de bruger flere Google-platforme, herunder Googles søgemaskine, Displaynetværket, YouTube, Discover og Gmail.

Dette øger chancerne for at nå potentielle kunder på forskellige steder og i forskellige formater – og præcist på den platform hvor dine kunder befinder sig.

Dynamisk annonce-oprettelse

Du behøver kun at angive dine bud på forskellige annoncetekster, overskrifter og billeder én gang.

Google vil derefter kombinere disse elementer på tværs af forskellige formater og netværk for at oprette de mest relevante annoncer til hver enkelt bruger.

Ved hvornår det er bedst at bruge budgettet

Performance Max kampagner fokuserer på at levere annoncer til de rigtige personer på det rigtige tidspunkt, i det rigtige format og på den platform hvor de befinder sig.

Dette kan føre til en forbedret brugeroplevelse og potentielt øge chancerne for konverteringer. Det skal dog siges, at man altid stadig skal teste de forskellige former for kampagner og annoncer af, før man ved hvad der konvertere og virker bedst på ens målgruppe.

Vi har oplevet at det er særligt godt til salg af oprettede produkter i webshop, samt visninger af videoer hvor målet er konverteringer eller deling af virksomhedens brand.

Godt til den uøvede

I stedet for at oprette separate kampagner til forskellige platforme kan du bruge en Performance Max kampagne, til at dække flere platforme samtidigt. Dette kan reducere kompleksiteten i din annonceadministration. 

Det kan dog også stadig til tider være den “for nemme løsning”. Det er ikke altid, at en enkel annonce og kampagne opsætning vil fungere lige præcist til din målgruppe. Der skal dog opsættes et budget og gøres dette ikke korrekt, kan det blive dyrt.

kampagnen er især god til webshops, hvor det kan være svært for mindre virksomheder at finde sin målgruppe og gruppere sine produkter i kampagner, er denne type kampagne en god hjælp, der skaber salg hvis produkterne er konkurrencedygtige.

Konverteringsoptimering

Performance Max kampagner fokuserer på at optimere konverteringer. Hvis din målsætning er at generere salg via din webshop eller leads til din hjemmeside, så kan Performance Max hjælpe med at maksimere antallet af konverteringer på tværs af de forskellige platforme.

Særlige funktioner for Perfomance Max

Der er særlige funktioner, der gør sig bestemt for denne kampagnetype, de er som følger:

Automatisering

Performance Max automatiserer budgivning, målretning og annonceplacering for at optimere ROI (return on investment) for din kampagne.

Delt målretning

Med denne kampagne kan du målrette annoncer mod forskellige publikum, på tværs af forskellige Google-platforme fra et enkelt sted.

Flere valgmuligheder giver fleksible annoncer

Annoncer justeres automatisk i realtid, baseret på brugerens adfærd og interaktion med tidligere annoncer.

Dynamiske annoncer der målretter brugeradfærd

Ved hjælp af Dynamic Search Ads og Dynamic Remarketing kan annoncerne tilpasses specifikke søgeord eller brugeradfærd.

Rapporter der giver indsigt

Performance Max tilbyder detaljeret attributionsrapportering, der hjælper med at forstå, hvordan forskellige dele af kampagnen bidrager til konverteringer.

Fordele og Ulemper ved annonceringstypen

Fordele

Tidseffektivitet

Da det meste er automatiseret, sparer du tid og ressourcer, der normalt bruges på manuel administration. 

Det giver tid til at prøve andre kampagnetyper eller sikrer at du kun behøver at holde øje med kampagnerne løbende

Komplet oversigt

At have alle dine annonceringskanaler i en kampagne giver en mere holistisk forståelse af, hvordan dit budget bruges og hvilke kanaler der præsterer bedst.

Vi anbefaler dog at dele dine Performance Max kampagner op i 2-3 stykker, alt efter hvor brede dine kategorier er eller hvad den ønskede adfærd er fra kunden.

Data-drevet optimering

Med avanceret maskinlæring fra Google får du en mere præcis og effektiv målretning. Den er selvfølgelig ikke fejlfri, men for den uøvet er denne data et rigtig godt udgangspunkt og Google er ret god til at forstå brugeren i 2023.

Ulemper

Mindre kontrol

Da meget er automatiseret, har du mindre kontrol over de specifikke steder, hvor dine annoncer vises.

Du har også en begrænset mængde data, end i andre kampagner og skal holde øje med hvordan kampagnen udvikler sig løbende.

Kompleksitet hvis du skal udnytte potentialet fuldt ud

Med mange funktioner og data at tage hensyn til kan der være en indlæringskurve, især for dem, der er nye i Googles annonceringsøkosystem.

Budgiverisiko

Hvis ikke sat op korrekt, kan automatiseret budgivning føre til højere annonceomkostninger, uden nødvendigvis at give en tilsvarende høj indtjening.

Anvendelsesscenarier for os som Marketingbureau

Data-drevne strategier

Den dybe integrering med Google Analytics gør det nemt at opstille data-drevne marketingstrategier, hvilket kan være en stor værditilføjelse for dine kunder.

SEO og SEM Synergi

Performance Max kan også komplementere SEO-bestræbelser og omvendt.

Da du får en bedre forståelse af, hvilke søgeord der konverterer godt, hvilket kan informere dit SEO-arbejde og grundigt arbejde med disse organisk, kan lede til lavere PPC.