Sådan optimerer du din Google My Business

En ting er at have en Google My Business, noget andet er at optimere på den. Vi oplever fra 80-90% af vores kunder, at deres Google My Business ikke er optimeret ordentligt, derfor har vi lavet en guide for at hjælpe dig og alle andre, der leder efter en at følge.

Optimer Google My Business
Jannik Lauge Jensen
Jannik Lauge Jensen

SEO-Specialist
Skrevet 31-03-2023

Om sektionen i Google My Business

Vi har taget udgangspunkt i profilen for en af vores kære kunde: Sørby Autocenter. Når du trykker rediger på din virksomhed, bliver du mødt med menuen herunder. Her udfylder du din virksomheds navn og herefter kommer vi til en af de vigtigste ting ved Google My Business: 

Virksomhedskategori

De fleste virksomheder vælger kun en virksomhedskategori (den primære) som passer bedst til det de laver, MEN. 

For at sikre at dit kort kommer frem på flest mulige søgninger og at Google bedst muligt forstår hvilke ydelser din virksomhed har, skal du udfylde så mange som muligt. Du skal selvfølgelig ikke vælge nogle du ikke har og nogle virksomheder er bare uheldig kun at kunne vælge en eller to.

Google My Business virksomhedsoplysninger

Vi har valgt at vise denne profil, for at illustrere hvor mange man potentielt kan have og for at minde dig om at du måske byder på flere ydelser end den ene. Det er oftest virksomheder med serviceydelser, der kan vælge flest. Men en tøjforretning kan f.eks. også både vælge tøjbutik, skobutik, børnetøjsbutik, babytøjsbutik osv. 

Det er som sagt meget vigtigt at udfylde alle de kategorier man kan servicere, da det giver en mulighed for at blive set så mange gange som muligt. Husk dog at den primære altid er den du først og fremmest vil have Google til at forstå dig som.

Beskrivelse

Når du udfylder beskrivelsen, så tænk i bløde værdier. Tænk en kort fortælling om virksomheden og hvad i laver og hvad der gør at i er at foretrække for kunderne.

Åbningsdato

Åbningsdatoen kan være særligt relevant for firmaer der har eksisteret i 5+ år. Google foretrækker nemlig virksomheder der har eksisteret i længere tid, det er et bevis på at de højst sandsynligt er ægte.

Pas dog på med at snyde, Google er ikke dum. Hvis du ikke kan huske hvornår firmaet startede, kan du gå ind på Virk.dk og søge på dit firma, her står alderen på din virksomhed. Det samme kan Google gøre, hvis den vil verificere alderen af din virksomhed, derfor anbefaler vi ikke at prøve. 

Google My Business Serviceområde

Serviceområde

Vi springer hurtig forbi de næste, de giver sig selv. Indtil vi kommer til serviceområde.

Her handler det om at være specifik hvis man har serviceydelser. Har du en webshop kan du være mindre specifik, men vi anbefaler stadig at vælge Danmark, Lolland, Falster,  Fyn, Sjælland og Jylland, evt. Langeland.

Du fortæller her Google specifikke område du er særlig interesseret i. Derfor er det vigtigt hvis du har er lokalt firma, at du vælger alle byer, du ved du har kunder fra i nærområdet og herefter vælger de større områder du er villig til at køre til eller du vurdere at din virksomhed er relevant at køre til fra.

Som du ser har vi her udfyldt alle nære byer omkring Sørby/Slagelse og til sidst har vi tilføjet Sjælland, for det kunne jo være at de var relevant for nogle på Sjælland og at de ville køre til Sørby Autocenter.

Google My Business Åbningstider

Åbningstider

Her forstår Google at virksomheder kan have brug for at vise flere forskellige åbningstider. Først og fremmest er det rettet imod restauranter, men andre virksomheder kan faktisk også bruge dem.

Hvis du har anderledes tider for levering eller anderledes tider hvor du er online, til du servicerer, så kan du her udfylde forskellige åbningstide for begge eller den ene. På denne måde kan du kortlægge for kunden, hvornår din virksomhed er til at træffe på forskellige tidspunkter.

Åbningstider på helligdage

Her kan du sætte åbningstider (eller lukket) på helligdage, som overskriver åbningstider på de dage og derfor fortæller kunder hvis du har lukket eller anderledes åbningstider på helligdage. 

I ugen for påske, vises dine åbningstider så som lukket på påskedagene hvis det er udfyldt og forklarer at det er på grund af påske. Du kan også udfylde ferielukket herigennem.

Google My Business Mere

Mere

Her handler det om de bløde værdier. Det meste er for dine kunders skyld, men faktisk betyder det en smule for Google, om din virksomhed har handicapvenlig adgang. Du kan også bruge dette område til at fortælle at adgang til din virksomhed kun bør ske ved aftale forud. Det bruger vi f.eks. selv.

Når vi siger at Google går op i om der er handicapvenlig adgang, er det 100% noget vi går ud fra og det er ikke noget i forhold til din rangering. Vi har dog en teori om at Google ved, hvis folk har et motorisk handicap og derfor vil prioritere virksomheder med handicap venlig indgang. Ved personer med et fysisk handicap, der kræver venlig adgang og deres  søgninger. Der er intet bevis for dette, dette er vores personlige overbevisning.

Menuen på Google

Nu er tiden kommet til styringen direkte på Google. Der er nemlig dele af din Google My Business, du kun kan styre direkte igennem Google.

Ved at trykke se din profil på hoved siden i Google My Business, hvor din virksomhed ligger, kan du komme til den menu. Den ser ud som herunder.

Google My Business på Google siden

Læs anmeldelser og Anmod om anmeldelser

Herigennem kan du læse og svare på anmeldelser af virksomheden. Du kan også få et link du kan sende til dine kunder, for at bede om anmeldelser. Det får du igennem anmod om anmeldelser. Vi ser at dem med flest anmeldelser ofte er øverst i lokale søgninger på Google maps, hvor ens My Business kort kommer frem.

Rediger Produkter

Hvis du er en mindre lokal virksomhed, kan du putte produkter ind herigennem og få vist dine produkter i organiske resultater for virksomheden, dette er ikke ligeså effektivt som Ads, men det er gratis. 
 

Rediger serviceydelser

Her kan du videre komme i detaljer hvis du tilbyder serviceydelser og oplyse priser direkte, som Google foretrækker. Det kan også godt være start eller ca. Priser.

 

Effektivitet

Igennem effektivitet kan du se resultatet af dit arbejde med Google My Business og hvad den har skabt af klik til din hjemmeside, opringninger og andet og du kan dele op og se udviklingen fra måned til måned.
 

Spørgsmål og svar

Her kan folk stille spørgsmål, det sker sjældent, men det sker. Aktiviteten at svare, viser Google at du er investeret og aktiv.

Tilføj opdatering

Denne menu kan du bruge til at vise en “annonce” på siden. Hvis du f.eks. har specielle tilbud eller rabatter lige nu. Så kan det blive vist på dit Google My Business “visitkort” når folk ser det. 

Nu er du 100 metermester i Google My Business og arbejder du med dette aktivt, så er du foran 95-98% af dem der har en GMB.

 

Efterord

“Google er glad for de virksomheder, der gider at bruge tid på at bruge deres værktøjer og udfylde disse. Vi kan se at virksomheder med en Google My Business klarer sig bedre, især lokale virksomheder. Derfor er det en rigtig god ide at få lavet en Google My Business og få udfyldt den ordentligt.”