Hvordan rangerer Google min side?

Der er rigtig mange faktorer, der gør sig gældende, når din hjemmeside skal rangeres af Google. Det er ikke alt Google fortæller os, men de er de seneste år blevet langt mere åbne og specifikke med hvad der gør sig gældende, når det kommer til rangering og deres vurdering af hjemmesider. 

Det kan være helt afgørende for ens SEO arbejde og ens arbejde med annoncer, at man har indgående kendskab til begrebet søgeformål og forstår hvad Googles formål er: At svare på folks spørgsmål og løse folks problemer, intent mindre. 

De tjener penge på og fastholder deres kunder (dig, dine kunder og mig) ved at gøre det så hurtigt og effektivt som muligt.Så længe de gør dette, så kigger vi ikke efter en ny søgemaskine at bruge, så derfor tager Google det meget seriøst at dem der bruger det, er tilfredse, så hurtigt som muligt.

Hvordan rangerer Google min side
Jannik Lauge Jensen
Jannik Lauge Jensen

SEO-Specialist
Skrevet 08-06-2023

Når Google skal vurdere en søgendes formål, så tager den højde for 5 overordnede faktorer. Disse faktorer gør sig gældende for besøgende, herefter kommer der for hver faktor flere mål og kriterier, der gør sig gældende for din hjemmeside:

Betydning

Relevans

Kvalitet

Anvendelighed

Kontekst

Betydning

Betydning gør sig ud fra formålet med søgningen. Hvis den søgende på Google søger på “hvad er en kat”, så er det sikkert for Google at gå ud fra at der ikke ønskes et køb, men at få besvaret et spørgsmål.

Imens at “kattemad” og “Sund kattemad” med ret høj sikkerhed er en intention, der i sidste ende resulterer med et køb. Her sætter Google dog information ind tidligt, i tilfælde af at intentionen ikke var at købe, men at få viden.

Google deler søgninger op i “navigationssøgninger”, “købssøgninger” og “Informationssøgninger”. Det er vigtigt at forstå formålet med en søgning, inden man laver indhold på hjemmesiden. 

Hvis der f.eks. søges på ”sund kattemad”, så viser Google produkter i form af annoncer med bud, der burde være mest relevant for søgningen. De øverste sider der ligger i den organiske del, er først og fremmest artikler, der fortæller om det bedste foder og sammenligner. 

Det betyder at Google først og fremmest vurderer søgningen som en “købssøgning”, men også vurderer at det kan være en “Informationssøgning”.

Den mest effektive fremgang for en virksomhed der gerne vil rangere her, er altså at have produkter og lave minimum én artikel, der fortæller om sund kattemad og sammenligner. Kan vi se på det nuværende indhold, Google viser os først. 

At se på resultaterne for søgningen, er for os også et direkte svar på, hvad Google forstår betydningen er for søgningen, dets formål. Derfor er det vigtigt for din virksomhed at søge på dine kerneydelser og se hvilket indhold der kommer frem i SERP.

Eksempel

En side der specifikt hedder noget med ”sund kattemad” vil altid have højst chance, for at fremtræde som et resultat på en søgning der hedder ”sund kattemad”. 

Med det rette indhold på en side: En kombination af produkter eller link til produkter, samt relevant informerende tekst, vil altså have det højeste formål og den højeste sandsynlighed for at rangere højt og langt større chance for at indtage toppen på ”sund kattemad” end en side der hedder ”Den bedste kattemad”, som ligger på Google lige nu.

De emner man kan skrive om på siden, er f.eks.: Fiberrig kattemad, kattemad med grøntsags-indhold og naturtro kattemad. At fylde flere nuancerede alternativer ind, flere overvejelser og især unik viden, som ens konkurrenter ikke benytter sig af, Vil over tid, gevaldigt på chancen for at rangere højt, det kommer vi ind på senere i artiklen. 

Sider som jysk.dk og matas.dk benytter sig for eksempel af taktikken om at lave rigtig mange bestemte landingssider og artikler, så de passer lige på folks søgeformål. På denne måde og på grund af andre faktorer, vil de ofte vurderes som meget relevante.

Vi kun nået til faktor 1 af 5, så der er mange andre ting der spiller ind på rangering og hvordan man forbedrer den. 

Hovedregel: Når Google skal vælge imellem flere sider der er relevante og hvem der bør ligge først, så vælger de som udgangspunkt dem der virker til at være eksperter, dem der virker til at vide mest om emnet, til at lægge øverst. 

Det gør de fordi de formoder, at de, ved at lægge en ekspert øverst, har størst chance for at have sendt den søgende, til en side der er relevant for den søgende og har denne nødvendige forstand, til at hjælpe den søgende til ende, også hvis de skulle have flere ønsker og spørgsmål omkring emnet.

Relevans

Her handler det om vurdering af indhold, i forhold til forespørgslen. Søger man f.eks. på ”renovering 70’er hus” så vurderer Google at det er en informationssøgning og en købssøgning. Derfor er der både mulighed for at gå ind på hjemmesider for virksomheder der renoverer huse og artikler, der inspirerer og guider specifikt efter renovering af 70’er huse. 

Det øverste resultat er en virksomhed, som renoverer huse, der har delt ud af sin erfaring og som forsøger at inspirere besøgende. Dette er essensen af det vi kalder content marketing. 

At lave indhold der får besøgende ind, inden de tager en beslutning om et køb og hvem der skal købes af. Dette kaldes ”symptom søgning”. At søge efter oplysninger der i sidste ende leder til et salg.

Det i arbejdere imod er at Google vurderer at ens side har så stor relevans for kunden som muligt. 

Det gør vi ved at arbejde på Googles formel for autoritære hjemmeside med ekspertise: E-E-A-T. Med en stærkt relevant hjemmeside, for selv de mindste formål en potentiel kunde kunne have. Matas.dk har f.eks. et artikelkartotek på over 1.000 artikler.

Det gør de ikke fordi de keder sig på kontoret, men fordi de har gjort sig til ultimative eksperter i deres branche og du vil ofte opleve at de ligger på 1. pladsen til 3. pladsen på alt du søger på, inden for deres branche.

Eksperterne konverterer oftere

Google henviser først og fremmest til eksperter, det gør de for at sikre at der er den største sandsynlighed for at den søgendes problem løses hurtigst muligt.

Hvis søger f.eks. skal have en pool i haven. Er det første folk gør, der ikke ved hvad det kræver og hvad regler der er, for at anlægge en pool i haven, at undersøge dette. Man vil sikkert søge på en eller flere af følgende søgninger: ”regler for pool i haven”, ”nedgravet pool i haven” ”billig pool i haven” osv. 

Ved at skrive om disse emner, så sikrer en forhandler af nedgravede pools, at den besøgende kommer ind på deres side. Der er større chance for at en kunde endeligt konverterer, hos den side der gav dem svar på deres spørgsmål og den de først besøgte for at undersøge et emne. 

Det betyder ikke at du kan regne med at folk køber hos dig, men hvis du har arbejdet på det seneste med at hjemmesiden er godt designet, dine priser ligger på et fair niveau og du har sikret dig at du deler bredt ud af din viden, vil du opleve at dine konverteringer stiger på alle kanaler, i takt med at din ekspertise og derfor din autoritet på et emne er steget. 

Tænk selv en situation frem, hvor du skulle købe noget, du ikke vidste det store om. Hvor fandt du din information? Hvor købte du? Ofte vil svaret være at du har købt det hos dem der besvarede dine spørgsmål og guidede dig igennem beslutningsprocessen.

Kvalitet (af indhold)

Det kan godt være at du har lavet en masse indhold, men det skal også være af god kvalitet, med unik viden og mere relevant end konkurrenterne. Derfor anbefaler vi at gå dybt i, hvad man kan dele ud af, hvad der kan være relevant for ens kunder at lande på og lave en dynamisk og naturlig kunderejse på siden. 

Google er blevet rigtig god til at identificere en god og relevant hjemmeside, og skelne imellem dem der forsøger at springe over hvor gærdet er lavest.

Google bliver hele tiden bedre og bedre til at fordele og rangere indhold og med udviklingen af A.I, kommer det kun til at gå hurtigere og hurtigere. Det handler således om at lave relevant kvalitets indhold, for at blande den forrige faktor ind i denne.

Hvad er så kvalitetsindhold?

Kvalitet er indhold der hjælper kunden hele vejen igennem købsrejsen, fra første søgning, til undersøgelse (research), til sammenligning, fordele og ulemper, overvejelser og rådgivning, med varieret udvalg af indhold og til sidst og under/i løbet af rejsen, at blive ledt til at kunne konvertere. 

Samtidig er det unikt indhold, som giver noget ekstra, konkurrenterne ikke har. Det kan f.eks. være en beregner på pris for en maler, der beregner pris pr. kvm. Og udregner rabatter ved flere rum og kvadratmeter.

Lad os kigge på Flixbus.dk en gang. De ligger i skrivende stund højt på de fleste busrejselokationer i Danmark. Det gør de fordi de har lavet landingssider for hver lokation de rejser til og fra og for alle deres busforbindelser. 

På denne måde sikrer de at de kommer frem på alle søgninger, hvor folk søger rejse af A til B, f.eks. ”Viborg til København”. Herudover har de lavet artikler om alle seværdigheder, lufthavne og havne i byer de kører til, hvordan de kører til jul og nytår sammen med hvor billigt det er at komme hjem de dage. 

De kunne lynhurtigt udvide med mere indhold om busrejser og lokationer og har fordelen i at være til sted i hele Europa. 

Sådan holder Flixbus sig relevant og til stede, på tværs af alle relevante søgninger. Samtidig med at de holder sig som de mest autoritære og eksperterne i branchen. Da de deler ud af deres viden og har information om rejser, overalt hvor de kører, for at ramme dem der søger i forskellige byer. 

Om en søgende så kun søger på ordet ”bus” i f.eks. Silkeborg, så er der er en langt større chance for at Flixbus ligger højt. Fordi de har lavet en side der handler specifikt om Silkeborg og al praktisk information om busrejse derfra, stoppested osv.

 Har de langt større chance for at blive vist i toppen end et busselskab i branchen, der bare skriver om Danmark eller Jylland generelt, eller slet ikke har landingssider.

Helpful content

En af Googles systemer for vurdering af hjemmesider hedder helpful content. Dette system vurderer indhold på siderne og vurderer sider godt hvis de: er lavet til brug mennesker, er de lavet til formålet og giver de unik viden for den besøgende.

Unikt indhold

”Unikt indhold” er en af de ting der giver højere kvalitet af indhold. Hvad betyder det så? Det betyder at de fleste ved hvad en bus er, det er ikke ny information og det står mange steder på nettet. Men hvis du kan fortælle om emner der ikke fortælles om hos konkurrenterne, så har du en fordel, hvis du bliver vurderet som ekspert på et emne, eller vil blive det i fremtiden. 

Når du har dækket et emne dybt og bredt og du kommer med ny viden. Det kan være, hvis vi skal holde os til busrejse for nu: Rejse regler for forskellige lande, hvordan pakker du mest optimalt til en bustur på flere dage, hvad bør du pakke i bagagerum og hvad bør du have med oppe i bussen, hvor holdes der pauser på ruter, hvad kan besøgende nå i pausetiden, er der nogle butikker eller oplevelse i nærheden ved pause stop?

 I bund og grund handler det om at kunne dække emner dybest nok og samtidig gør det overskueligt for dine besøgende. Lad os tage en landingsside for en busrejse til Berlin:

Så ville vi: 

Lave en landingsside for busrejsen til Berlin, med alt praktisk information om selve rejsen og købet, pris, rejsetid, stop under turen, opsamlingssteder, mad eller tilkøb af mad. 

Herefter ville vi lave et artikelmiljø med små artikler man kan klikke ind på der ligger på siden, men gør at der ikke er en enorm væg af tekst på siden, hvor vores ønske er at folk konverterer.  

Alle artiklerne leder til landingssiden for Berlin rejsen, i tilfælde af at de lander på artiklen som den første side. Så vil vi gerne have at de har mulighed for at gå til siden hvor de kan konvertere og i toppen af siden, så de ikke når at springe fra.

Disse artikler ville så handle om f.eks.: ”Regler for rejse i Tyskland”, ”10 gode restauranter i Berlin”, ”15 spændende seværdigheder i Berlin”, ”10 gode museer i Berlin”, ”8 ting at være opmærksom på, som turist i Berlin.”, ”Disse tricktyve skal du undgå i Berlin” og meget mere. 

Disse lægger vi i små bokse, som besøgende der rammer Berlin rejsesiden, kan vælge at klike ind på, men som vi sikrer først har mulighed for at gøre købet af en rejse til Berlin. 

Alt under, er kun for at opbygge relevans og autoritet, der gør indholdet på vores hjemmeside et kvalificeret bud for Google, at sende folk ind på, hvis de ikke søger på f.eks. i forhold til et busselskab, hvilket rejse fartøj, de ønsker.

På den her måde har vi skabt ikke blot ekspertise om busrejse til Berlin, men med nok sider om forskellige rejsemål, har vi skabt ekspertise inden for busrejser generelt og rejser generelt (dog er rejser et af de emner der er enorm konkurrence om, når det kommer til placeringer på Google).

Men kommer der så ikke meget trafik fra folk der ikke søger det vi sælger?

Jo, nu bredere du kommer ud og nu dybere du dækker et emne, nu mere trafik kommer der. Også fra folk der bare søger svar og information. 

Men husk nu: Det er Googles formål at besvare søgendes spørgsmål og løse deres problemer, så kommer der besøgende til din side, er det tegn på at du hjælper Google og det belønner de selvfølgelig. 

Blandt andet bliver annoncer billigere på nettet, den øgede trafik øger din vurdering i E-E-A-T og i sidste ende resulterer det i flere konverteringer, da du opbygger relevans.

Det er derfor positivt på flere fronter, ikke blot at have indhold der sælger, på din hjemmeside. 

Anvendelighed

Her når vurderingen til at handle om at der skal vælges imellem flere hjemmesider, med den samme eller tæt på samme mængde ekspertise. Hvis din hjemmeside og dine konkurrenter vurderes nogenlunde som lige relevante for kunden. 

Så kigges der på anvendelighed. Det er her hjemmeside hastighed, intern linkbuilding, brugerrejsen, webdesign som UX og UI og om siden er responsiv altså mobilvenlig. 

En hastighedsoptimeret og organiseret hjemmeside, har langt bedre vilkår, for at rangerer højere end konkurrenter med samme relevans, der ikke er lige så anvendelig. Her er der tale om det arbejde vi laver, når vi laver teknisk seo. 

Disse faktorer udvikler sig hele tiden med Googles Core Updates. Derfor er det bedst som hovedregel at opdatere eller helt forny sin hjemmeside hvert 5. år.

Der er en grund til at store virksomheder opdaterer deres hjemmeside med omkring 5 års mellemrum, det er ikke fordi de kan lide at bruge pengene, men det er nødvendigt for at følge med og holde sig mest relevant for Google at vise.

Du kan lave en hjemmeside hastighedstest her, på din hjemmeside og se Googles vurdering. Du skal helst have minimum over 80 på mobilversionen af din hjemmeside, for at være blandt de gode konkurrenter, hvor anvendelighed er sikret at være positiv. 

Du kan også kigge i din Google Search Console under sideoplevelse og vigtige statistikker hvor alle sider helst skal vurderes som ”gode side”. Selvom en side er mobilanvendelig, betyder det ikke at den er god.

Kontekst

Her gør faktorer sig gældende, som vi ikke kan gøre meget ved. Det er ting som søgendes lokation, tidligere søgehistorik, tidligere lokationer man har været og anmeldt i Google Guide og Googles anmeldelser, hvad Google tror dine interesser er og dine søgeindstillinger. 

Hvad kan man gøre for at forbedre sandsynligheden for at blive vist i kontekst?
Kontekst virker sådan at hvis du søger på ”restaurant”, vil Google vise dig lokale restauranter. 

Søger du på ”fodbold”, vil du her i Danmark blive vist fodbold som vi kender det. Søger du herimod i America, så vil det være NFL og Amerikansk fodbold du ville blive vist. På den måde forsøger Google at finde kontekst imellem din lokation og hvad dit formål højst sandsynligt er. 

Hav flere lokationer og flere Google My Business, så Google forstår at du er mere relevant i de områder. Lav landingssider om forskellige byer, hvis dette er relevant, hvis du f.eks. er håndværker og har arbejdet meget i forskellige områder, kan du lave små sider om projekter og information om det, samt indeholdende byen. 

Hvis du sælger med en webshop, kan det være svært at ramme på lokalitet, men ved køb af produkter fra en webshop, er det også langt mere produktet og om du kan sende det, der gør sig gældende.

På samme måde er søgninger på ”bilvask” og ”vaske bil” meget forskellige resultater, da konteksten og betydningen er vidt forskellige. 

Ifølge Google er det ene formål, at du gerne vil have vasket din bil og at det helt sikkert skal foregå i nærheden af dig og det andet, at du gerne selv vil vaske din bil og ikke behøver at finde et sted hvor det kan lade sig gøre. Og det kan de langt hen ad vejen have ret i. 

Hvordan rangerer du så bedre på Google?

Lad os opsummere:

Lav det rette indhold til en søgning.

Lav relevant indhold. Nu mere indhold du har, der er relevant omkring et emne. Lav analyser af hvad folk faktisk søger på omkring et emne. F.eks. ”tennisbolde”. Her kan du skrive om hvordan man renser en tennisbold, hvad forskellen er på de mange mærker, er der forskellige tykkelser eller vægt? 

Du kan søge på Google og finde boksen ”Folk spørger også om” på første side, her står der hvad folk søger på. Du kan også søge på answerthepublic.com og du kan søge på engelsk, hvor der ofte er indhold og svar, der ikke er besvaret på engelsk.

Bliv anerkendt som ekspert. Forhandl med dine leverandører og andre relevante sider (så som anmeld håndværker, for håndværkere eller nyheds hjemmesider), om at få links fra sider inden for branchen, der peger til din hjemmeside. Det er en blå stempling af din side og siger at andre har tillid til din side, så det bør Google også.

Lav unikt indhold. Find på indhold der ikke allerede er lavet, der kan give ny unik viden eller kan give det på en ny måde. En ny måde kan være en udregner, en interaktiv rejse, en video, en sammenligning af dit emne og andre der ligner, en ny måde at gøre noget på.

Gør din hjemmeside anvendelig. Opdatér og hastighedsoptimer din hjemmeside, sørg for at bruger rejsen er klar og at den er sat op, til bedst muligt at imødekomme brugerens formål. Gør det der behøves for brugeren at tage en beslutning let tilgængeligt og overskueligt.

Tænk kontekst. Bred dit indhold ud på så mange formål og så mange lokationer som der er behov for. Uden at forringe og gengive indholdet på flere sider. 

 

Engagement:

 

Hold dig ”up to date”. Følg nyeste trends og gå helst forrest med nye tiltag. Ditur.dk er ikke så store som de er, fordi de bare sælger urer. Det kan alle i princippet gøre, men fordi de arbejder hver eneste dag med at differentiere sig og brede sig ud, udvide på deres tilstedeværelse overalt, hvor det giver mening på nettet.

Involver og investér dig. Det kræver først og fremmest viljen til at arbejde aktivt med dette, det er det der er den helt store forskel imellem virksomheder der vokser i deres branche på nettet og dem der ikke gør. De sider der vokser i trafik, salg og omsætning på nettet, er de sider der arbejder med at gøre mere end konkurrenterne.