Hvad betyder CTA?
CTA er en forkortelse af Call To Action (opfordre til handling), dette er når det kommer til hjemmesider, en betegnelse der beskriver et element, hvis eneste funktion er at få folk til at gøre en bestemt handling.
Jannik Lauge Jensen
SEO-Specialist
Skrevet 25-05-2023
Hvor bruger man CTA?
CTA bruges til at skabe en handling hos sine besøgende, derfor handler det om at ens CTA, om det er en knap eller anden handling, er særligt tydelige og springer ud som det første når dine besøgende besøger siden.
Som du kan se på billedet herover, er vores ønskede handlinger tydelige og meget farverige, de tre muligheder stikker ud.
Hvor skal jeg placere mine CTA?
Det er vigtigt, altid at give dine besøgende mulighed for at konvertere, ligegyldigt hvor på din hjemmeside de lander. Du skal derfor tænke for hver side, hvad den ønskede handling er og sørge for at den indeholder mindst 1 CTA, indtil at dine kunder kan lave en endelig konvertering. Derfor skal dine besøgende have mulighed for at konvertere i det sekund de lander på siden og også når de er rullet helt ned på den side de er på, ofte også i løbet af rejsen igennem indholdet.
Modsat skal du fjerne farver og handlinger, hvis du har en endelig side, hvor folk lander på, når de skal konvertere. F.eks. ved dynamisk at fjerne farver på menu punkter og elementer væk fra den side du gerne vil have dine kunder konverterer fra.
Hvad kan man bruge som CTA?
CTA er en del af dine indsatser til at få dine besøgende og kunder til at gøre den handling du ønsker. Det kan f.eks. være som del af en reklame til at gå ind på din side eller direkte til dit produkt, være et sign-up på en pop-up, en invitation til et event eller en lokation med en begivenhed eller være et link eller en knap med rabat. CTA er egentlig bare betegnelsen for det der gør, at den der trykker eller reagerer på dit opslag eller begivenhed, gør den handling du ønsker. En invitation til et showroom, er således også en CTA.
Hvad ved jeg at min CTA er placeret korrekt?
Den nemmeste måde at finde ud af om din CTA er placeret korrekt eller hvad der virker bedst, i forhold til placeringer og farver, er at køre A-B split test på de versioner der er tvivl om og se hvad der skaber den bedste procentvise konvertering.