Dette skal du overveje når du skal lave et firmalogo

Vi har lavet en lille guide, der går igennem hvad du skal have overvejet inden du bestemmer dig for et firmalogo. De største virksomheder opdaterer deres logo af og til og de fleste virksomheder opdaterer deres logo i takt med at de vokser, det er der flere grunde til. Læs med her, når vi går i dybden med vigtigheden ved dit firmalogo. 

Firmalogo artikelbillede
Magnus Knudsgaard
Magnus Knudsgaard

- Digital design
Skrevet 29-11-2022

Key takeaways: 

  • Hold dit logo simpelt 
  • Hvad er din virksomhedsidentitet? 
  • Hvilke farver beskriver din virksomhedsidentitet? 
  • Beslut dig for logotype, logomark eller en kombination 
  • Skal det være mest til tryk eller digitalt? 
  • Er det skalérbart? 
  • Kan det identificeres selv i lille format? 
 

Dit firmalogo er din virksomheds identitet ud til omverdenen. Det er derfor vigtigt at du har gjort dig de helt rigtige tanker, inden du får besluttet dig om dit firmalogo, men bare rolig… Det er aldrig for sent! Du kan altid opdatere dit firmalogo. 

Hvordan designer jeg mit firmalogo?

Når man skal have lavet et logo, så er de to vigtigste ting at tage stilling, 1: sin målgruppe og 2: virksomhedens identitet.

De 2 ting skal afspejle sig i logoet, således at kunderne kan relatere til “brandet”. Er det f.eks. et feminint produkt, en teknologi virksomhed eller en fragt virksomhed, bør det også afspejle sig i logoet.  

Ligeledes er det vigtigt at logoet afspejler hvilke værdier virksomheden har. F.eks. om virksomheden går op i miljø, teknologi, historie eller andet. Logoet er altså en måde at vise “virksomhedens stemme” og “visuelle identitet”.  

Farver til firmalogo og hvad de betyder 

Rød: Udstråler varme, kærlighed, komfort og bløde følelser, men også energi. 

Gul: Venskabelig, ungdommelig, energisk, positiv, glad, men kan også betyde billig og discount. 

Blå: Visdom, loyalitet, spiritualitet, mysterium, sofistikeret, respektabel. 

Orange: Leg, forandring, vækst, glæde, da det er en kombination af gul og rød betyder det også energi. 

Grøn: Natur, helbred, rigdom, balance, harmoni, fertilitet og ro. 

Lilla: Spirituel og kropslig opfattelse, autentisk, luksus, oprigtighed, høj kvalitet, selvindsigt. 

Brun: Natur, pålidelighed, seriøs, sikkerhed, venskab og selvtillid. 

Pink: Varme, kærlighed, sexualitet, romance, femininitet, at hvile i sit udseende. 

Grå: Praktisk, effektiv, tidsløs, klassisk, seriøs og mystisk. 

Sort: Kraft, styrke, intelligens, finesse, luksus og moderne. 

Hvid: Hygiejne, renhed, klarhed, ungdom og uskyldighed. 

Som du kan se på vores eget firmalogo for Wuo, har vi en fokus på den grønne, i form af balance, rigdom og ro, kombineret med det blå element i loyalitet, respektabel og visdom. 

Det er fordi vi ønsker at signalere blandt andet ro, visdom og loyalitet overfor vores kunder som har brug for hjælp til deres WordPress løsning. 

Logotype eller Logomark? 

Et logo er ikke bare et logo. Det er vigtigt at tænke på hvad formålet er med logoet og tage udgangspunkt i hvad branche man befinder sig i og hvem målgruppen er. På denne måde bliver det nemmere at finde ud af om ens logo skal være “logotype” eller “logomark”. 

Hvad er logomark?  

Et logomark er et ofte simpelt grafisk element, hvorpå at dine kunder let kan genkende din virksomhed. Det er f.eks. Fætter B.Rs logo med bjørnehuen, Facebooks “f”, McDonald’s gyldne buer, Apples æble med buen, Mærsks syvkantede stjerne. 

Hvad er logotype?

Et logotype, er et logo hvor virksomhedens navn staves som en del af logoet. Det er f.eks. Bilka, Carlsberg, JYSK, SAS og størst Coca-Cola. 

Nogle virksomheder kombinerer logotype og logomark

Nogle virksomheders logo kombineres i begge typer. Enten fordi deres brand vokser sig i en størrelse hvor logoet begynder at blive genkendt uden teksten. Eller fordi en virksomhed specifikt har valgt at kombinere begge for at ingen må være i tvivl.  

Det er f.eks. LEGO, Falck, Tryg forsikring, Novo Nordisk, YouTube og Her kan Mærsk faktisk også nævnes igen, da Mærsk er begyndt at bruge både logo og navn på samme tid, langt mere. 

Vi har i Wuo valgt en kombination, da logoet sagtens kan stå for sig selv, når først du som læser eller vores kunder har set det. På grund af det simple logo og den let læselige tekst. 

Hvad er forskellen imellem logotype og logomark? 

Forskellen ligger i genkendelighed og en indsigt i dit brands størrelse og det der kaldes “hjulpet kendskab” og “uhjulpet kendskab”. 

Logotype gennemgået ovenfor, det er hjulpet kendskab, da navnet fortæller forbrugeren hvilket firma der er tale om og Logomark er i modsætning: uhjulpet kendskab, da forbrugeren skal være bekendt med virksomheden, før logoet giver mening for dem. 

Hvad koster et firmalogo? 

Du kan lave et firmalogo gratis eller for meget få penge, men det er meget sjældent at disse logoer er designet hensigtsmæssigt og er skalérbare. 

En professionel designet firmalogo, til en mellemstor virksomhed kan koste mellem 10.000 og 50.000 kr. og de helt store firmaer kan betale 100.000+ for et nyt firmalogo design.  

Hvis du er en mindre eller opstartet virksomhed, skal du regne med en pris på 2.000 – 5.000 kr. Alt afhængende hvor mange revideringer der er behov for. 

Firmalogoer bør være simple 

Hvis du kigger på alle de store firmaer, så er det fælles for 95% af dem, at de alle har re-designet deres logo til en mere simpel version med mindre detaljer. Det er der en lige så simpel grund til

Et godt eksempel er Starbucks. Starbucks er en af frontløberne inden for logo design, hver gang der er en ny trend, har de været med på den fra starten. 

Som du kan se, har Starbucks skiftet design fra en logotype/logomark kombination til et logomark, da Starbucks har nået en identitet som en af de største brands i verden.  

Starbucks har skåret ned på design af deres logo, hver gang at de er gået til et nyt. Hvis du ser på 1987 til 1992, har de faktisk kun ændret på deres logo indercirklen af designet og vi mener at det er fuldt ud med viden om at der var behov for det til fremtiden. 

simplificering af logo Starbucks

Det var nemmere at tegne, hvilket gør at folk måske vil forsøge og det skaber enorm uhjulpet kendskab. En lille ændring, men med stor betydning og effekt. 

Starbucks var helt sikkert klar over at de ville få brug for at bruge deres karakteristiske havfrue i fremtiden, men at designet på det gamle logo var for detaljeret. Herudover holder de sig nu til deres primære farve, grøn.  

Den grønne farve er valgt i sin tid, fordi Starbucks ønskede at blive identificeret med natur og i længere tid er de gået op i bæredygtighed og brugen af genbrugsmaterialer, allerede før dette var populært. 

Starbucks tænker virksomhedsidentitet ind i absolut alle aspekter af deres virksomhed og det afspejles selvfølgelig også i deres logo. 

Billede simplificering Pepsi

Det samme gælder for Pepsi. Ideen er at et logo bør være så simpelt at det kan tegnes nogenlunde korrekt af en folkeskoleelev. 

Det sikrer at et logo er nemt at identificere og huske, så dine kunder ser din virksomhedsidentitet og forhåbentligt, husker det til næste gang at de får brug for noget, inden for din branche. 

Pepsi har været på en meget længere logo-rejse end starbucks, og deres logo står i dag til stor forskel for forgængeren i 1898. 

Deres tidligere logoer har lignet konkurrenten Coca-cola langt mere end de gør i dag. 

De har over årene satset på simplicitet, lethed og enkelthed, men har dog beholdt farverne som de har samlet op undervejs. 

Farverne har Pepsi’s CEO selv sagt, yder 2 primære funktioner, den ene at adskille sig fra konkurrenten Coca-cola, og den anden at symbolisere farverne i USA’s nationalflag.  

Andet du bør tænke på, inden du laver et firmalogo:
  • Vil det være mest til tryk, eller digitalt?  
  • Sørg for at det er skalerbart 
  • Kan man aflæse det både i stort og småt format? 
 

Logoet bør altid kunne stå alene, uden at der hersker nogen tvivl om, hvad virksomheden beskæftiger sig med. Ligeledes bør der også benyttes en let læselig font, gerne med et personligt twist. 

Hvordan laver man et firmalogo? 

Et firmalogo udføres ved at beslutte sig for firmaets primærfarve og eventuelt en sekundær farve. I nogle tilfælde er der behov for endnu en farve, men så begynder det også at blive for komplekst. 

Med mindre at en virksomhed bunder i kreativitet eller design. Der er f.eks. Den amerikanske TV-kanal NBC, Polaroid, Technicolor og Picasa.  

Google, Ebay og Playstation, benytter sig af 4 farver og dette skyldes at de også har et element af kreativitet eller ”fri leg”, der bør dog kun bruges 4 farver når der er brug for 4 vidt forskellige kontraster i farver. 

Ønsker du et firmalogo?  

Vi kan designe dit virksomhedslogo til dit formål. Vi benytter os af vores mangeårige erfaring med hjemmeside design og virksomhedsdrift, til at designe et logo ud fra dine specifikationer. 

Et virksomhedslogo som en del af din virksomhedsidentitet

Der er en grund til at mellemstore virksomheder og større, går så meget op i deres logo, det er fordi at det faktisk har stor betydning, for opfattelsen af din virksomhed og dit brand. 

Få vores hjælp til at designe dit fremtidige logo, ud fra de regler du har læst om her og få styret dit logo ind efter din virksomheds identitet og målsætninger. Vi står klar med kyndig hjælp.