Benytter du kunstig intelligens i din markedsføring?

I løbet af de senere år, har der været en stigende tendens til at inkorporere kunstig intelligens til markedsføringsplatforme. Nogle af de mest væsentlige årsager til denne adoption af kunstig intelligens er fordi kunstig intelligens gør det muligt at analysere kundernes adfærd og interagere med kunder helt automatisk.

Et eksempel kunne være chatbotten. En computerdrevet chatbot kan f.eks. implementeres på en hjemmeside eller på sociale medier, hvor en robot svarer på kundernes spørgsmål. Botten benytter data fra disse samtaler til løbende at forbedre sin interaktion med kunderne ved at lære igennem egne erfaringer. Botten kan ydermere interagere med kunderne som var den en virkelig person. Besvare spørgsmål med menneskelige ord og vendinger, så kunden tror den snakker med et menneske og ikke en robot. Det er både meget smart, og lidt underligt. For virksomheder kan det dog være en stor hjælp.

Personliggørelse af markedsføringen

Data viser at der er stigende tendenser for, at de fleste kunder foretrækker personlig markedsføring. Kunderne er mere tilbøjelige til at finde en reklame tillokkende hvis den tilbyder en form for personlig oplevelse.

Et eksempel herpå er e-mail markedsføring. Mange virksomheder benytter automatiske og personliggjorte nyhedsflows, som benytter personlige kundeoplysninger, som navn, fødselsdato, alder m.m. både til at segmentere kundegrupper og til at personliggøre e-mails.

Op mod 90% af kunderne foretrækker mails som er personliggjorte. E-mails som snakker til dem direkte, som f.eks. siger ’Hej Mette, tillykke med fødselsdagen’. Med Personliggjort automatisering er der stor mulighed for at skabe loyale kunder.

Stemmesøgning

For nogle år siden, bestod SEO næsten udelukkende af forholdet mellem søgeord og søgemaskine. I dag, er der flere og flere faktorer som påvirker SEO, og en af disse nye facetter er ’stemmesøgning’. Det er mindre udbredt i Danmark end andre lande, men det er et spørgsmål om tid før du sidder med Siri i baglommen og hyggesnakker som om I har kendt hinanden i årevis og før du ved af det, så har du en ny vaskemaskine. Det er ikke nødvendigvis helt rigtigt, men det er den vej det går.

Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for Voice Search og optimerer nu på data til både søgemaskinen og til stemmesøgning. Måden vi snakker til Google på, og hvilke ord vi bruger i søgemaskinen, er forskelligt. Derfor er der forskel på tilgangen til arbejdet med de to platforme.

Stemmesøgning er endnu ikke almindeligt at bruge til shopping endnu i Danmark, men i USA er der de sidste par år stor stigning i brugen af stemmesøgning.

Ønsker du at benytte personliggjort markedsføring og kunstig intelligens?

Hos Wuo har vi stor erfaring med personliggjort automatisering, og vi vil derfor gerne tilbyde dig muligheden for at bruge det til at styrke din virksomheds online tilstedeværelse. Ring til René på 92 82 22 03 og hør nærmere.